Sikkerhed: Forsvarsminister uklar om oprustning i Arktis
- Forsvarets tilstedeværelse i Arktis bliver i de kommende år styrket.
Sådan har forsvarsminister Trine Bramsen (S) blandt andet udtalt sig til Jyllands-Posten.
Men præcis hvordan forsvaret i og omkring Grønland skal forbedres - om det for eksempel kalder på flere forsvarsskibe, fly eller satelitter i det arktiske område, vil Trine Bramsen ikke præcisere.
LÆS OGSÅ - Det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis skal styrkes
- Det kommer jeg ikke til at lægge mig fast på her. Det afhænger selvfølgelig af både de konkrete vurderinger og et meget, meget tæt samarbejde med grønlænderne, siger hun i et interview til KNR.
- Jeg kommer ikke til at stå og presse en stor hat ned over Grønland, tilføjer hun. I stedet vil hun gå i drøftelser om sagen med Naalakkersuisut den kommende tid.
Overvågning, kommunikation og kontrol
Under sit nylige besøg i Grønland sagde statsminister Mette Frederiksen, at rigsfællesskabet trods en militær oprustning ikke skal være 'den aggressive part' i Arktis. Området skal fortsat bevares fredeligt, understregede hun.
LÆS OGSÅ Mere amerikansk militær i Arktis på vej
Forsvarsminister Trine Bramsen nævner dog, at der er udsigt til en mere administrativ oprustning af forsvar i Arktis.
- Der, hvor der er behov for en styrket indsats, er i forhold til overvågning, kommunikation og kontrol. Og det kan jo så tage sig ud på mange forskellige måder, siger hun.
Det stemmer overens med ordene i Forsvarsforliget fra 2018. Med forliget besluttede Folketinget at styrke opgaveløsningen i Arktis, blandt andet med øget overvågning via satellitter og en etablering af en beredsskabsuddannelse i Grønland.
Grønland får del i milliardbeløb
I forrige uge meddelte Forsvarsministeriet, at beskyttelsen af Arktis også kan ske med en del af de 1,5 milliarder kroner, som Folketinget i januar i år gav som ekstrabevilling til statens forsvarsbudget i 2023.
LÆS OGSÅ Minister holder dør på klem for kampfly i Grønland
Hvor stor andel af de 1,5 milliarder, der i så fald skal gå til Arktis-delen, tør Trine Bramsen ikke sige.
- Det vil jeg ikke lægge mig fast på endnu, for udviklingen går rigtig stærkt. Det har vi set over de seneste år. Derfor mener jeg faktisk, at det vil være uklogt at begynde og øremærke penge så langt ind i fremtiden.
Hun er dog åben for, at Folketinget ikke behøver at vente helt til 2023, hvis der er behov for investeringer tidligere.
LÆS OGSÅ Borgmester: Det har vi lært af naturbranden
Foreløbig har Naalakkersuisut og regeringen aftalt, at grønlandske og færøske embedsfolk kan komme på uddannelser på blandt andet Forsvarsakademiet i Danmark. Også folk inden for beredsskabet kan blive efteruddannet i Danmark.
Uanset omfanget af statens forsvar i Grønland, kommer USA til at fylde mere i området i fremtiden. Det gjorde statsminister Mette Frederiksen klart under sit besøg i Nuuk.
Hverken Naalakkersuitsut eller den danske regering har dog endnu meldt ud, hvor USA i så fald skal være til stede i Grønland fremover. Det ønsker forsvarsminister Trine Bramsen heller ikke at kommentere på.
I stedet bekræfter hun statsministerens udmelding.
- Opgaveløsningen i Arktis kommer også til at involvere USA. Man kan ikke bare afskrive USA som samarbejdspartner. De spiller en rolle i forhold til opgaveløsningen og vil også gøre det i fremtiden, siger hun til KNR.