Forsvar: Minister holder dør på klem for kampfly i Grønland
Det skriver Berlingske. Hun erkender dog, at det ikke ligger lige for.
- Jeg vil ikke på forhånd afvise noget, der kan vise sig at være en nødvendig løsning. Men det ligger ikke lige til højrebenet, at der kommer kampfly til Grønland. Men det er altså en politisk beslutning, hvorvidt der skal være danske kampfly på Grønland eller ej, siger Trine Bramsen.
LÆS OGSÅ Mere amerikansk militær i Arktis på vej
Danske militærfly overflyver i dag Grønland, men der er ikke kampfly fast stationeret i Grønland - for eksempel til at afværge et muligt angreb. For at det kan ske, vil det kræve, at Danmark køber flere kampfly end de bestilte 27 nye F-35.
I foråret ville den daværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ikke afvise, at der kunne komme danske kampfly i Grønland.
LÆS OGSÅ - Det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis skal styrkes
Den socialdemokratiske regering har meddelt, at man er parat til at bruge en del af en pulje på 1,5 milliarder kroner på at styrke forsvaret i Arktis.
KNR har siden sidste uge forsøgt at få et interview med den danske forsvarsminister, men foreløbig uden held.