Det er nok de færreste, som har begrebet PFAS som en fast del af deres ordforråd.

Alligevel har den besynderlige bogstavssamling fundet sin vej til folks læber den seneste uge.

KNR kunne nemlig tirsdag afsløre, at Grønlands myndigheder hverken tester drikkevand eller fødevarer for de sundhedsskadelige fluorstoffer PFAS herhjemme.

Det på trods af at naalakkersuisut kender til forskning, som påpeger et behov for, at der bliver testet herhjemme.

Og det vækker bekymring blandt befolkningen. KNR gik onsdag formiddag på gaden i Nuuk for at spørge om, hvad folk tænker om, at myndighederne ikke tester for PFAS i drikkevand og fødevarer i Grønland.

Det reneste drikkevand i verden - eller?

Én af de borgere er 48-årige Henriethe Malakiassen. Hun arbejder til daglig i Kommuneqarfik Sermersooq som sagsbehandler og havde ikke overvejet risikoen ved de sundhedsskadelige kemikalier, før hun hørte om dem i radioen:

- Jeg har ikke tænkt over det før. Det er først nu, at jeg er blevet opmærksom på det. Når det handler om befolkningens sundhed, så bør politikerne tage ansvar og få det testet, siger hun til KNR.

I Danmark begyndte myndighederne allerede i 2015 at teste drikkevandet for PFAS.

Også i Grønland har politikerne været bekendt med risikoen. Ifølge Mariane Paviasen (IA) havde politikerne det helt tilbage i 2009 oppe at vende i Inatsisartut, hvorvidt man skulle tilslutte sig den såkaldte Stockholm-konvention, som blandt andet pålægger medlemslande at teste og regulere PFAS.

Men forslaget blev droppet, og først ved efterårssamlingen sidste år har Inatsisartut besluttet at tilslutte sig konventionen.

Malena Nørskov er bekymret for, at man har taget det grønlandske drikkevand for givet. Foto © : Liv Almer / KNR

KNR møder også 48-årige Malena Nørskov på gågaden i Nuuk.

Hun er uforstående over for, at politikerne ikke har taget forskernes advarsler alvorligt og har reageret tidligere:

- Jeg tror, at man har en tankegang om, at vi har det reneste drikkevand i verden blandt befolkningen. Jeg ved ikke, om man et eller andet sted har taget vores vand for givet, siger hun.

Malena Nørskov føler sig ikke tryg ved, at de grønlandske myndigheder ikke aner, hvor store eller små mængder PFAS der befinder sig i vores drikkevand og fødevarer:

- Hvis der er det, så bliver man jo lidt bekymret. Men fremover er der nogle beslutningstagere, som skal gøre noget ved det, påpeger hun.

Anne Møller frygter, at PFAS-problematikken kan vokse sig større over tid i forbindelse med klimaforandringerne. Foto © : Liv Almer / KNR

PFAS med smeltevandet

Forskere fandt allerede for ti år siden store mængder PFAS i isbjørne på østkysten.

Siden er der jævnligt udført studier på gravide grønlandske kvinder, som viser, at de har noget højere mængder af stofferne i deres blod end gravide danske kvinder.

Og senest for tre år siden påpegede en forskningsgruppe under Arktisk Råd et behov for, at de grønlandske myndigheder udfører undersøgelser af PFAS-mængderne i det samlede fødevaresystem herhjemme.

Herudover kunne et forskningsprojekt i midten af februar i år påvise, hvordan isbjørnene på Svalbard også indeholder ’alarmerende’ mængder PFAS. Studiet kunne også bevise, at når indlandsisen smelter, så kan kemikalierne løbe med i strømmen fra gletsjerne.

En proces, som ifølge den ledende forsker bag projektet, William Hartz, kan være en stærk indikator på, at noget lignende sker i Grønland.

Og det bekymrer 63-årige Anne Møller Hjøllond:

- Det er ikke okay. Det bekymrer mig på længere sigt. Det kan jo blive større og større, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil da kun anbefale, at man begynder at gøre det, for det er jo også klimaforandringer taget i betragtning.