Løsningen på personalemangel i sundhedsvæsenet går rundt iblandt os – i andre jobs
Her i landet findes der en relativt stor pulje af uddannede sygeplejersker, der har forladt faget af den ene eller anden årsag, og som arbejder med noget andet.
Omkring 100, anslår Lene Seibæk, der selv er sygeplejerske og professor i sygepleje ved Institut for Sundhed og Natur på Ilisimatusarfik.
- Det er temmelig mange, siger hun.
- Og de har jo engang gerne vil være sygeplejersker.
Hun mener, det værd at sætte nogle kræfter ind på at lokke tidligere sygeplejersker tilbage i faget, hvis man ønsker en mere langsigtet løsning på personalemangel i sundhedsvæsenet.
- De vil jo på en helt anden måde kunne bidrage til et sammenhængende sundhedsvæsen og til forebyggelse og samarbejde med befolkningen end man kan, når man kun er på besøg i landet, siger Lene Seibæk.
Lige nu er sundhedsvæsenet stærkt afhængige af at ansætte vikarer og korttidsansatte fra blandt andet Danmark for at få det hele til at køre rundt. Og det er en dyr løsning.
- De (korttidsansatte, red.) er i sig selv dyre, men det gør også, at der ikke er så meget kontinuitet på afdelingerne, påpegede formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, i et interview med KNR.
For nyligt har naalakkersuisoq for Sundhed- og Personer med handicap, Anna Wangenheim (D) været ude og foreslå, at man kan løse manglen på hænder i sundhedsvæsenet ved at rekruttere sygeplejersker fra lande som Filippinerne.
En løsning som flere af de eksperter, KNR har talt med, dog pointerer rummer en række negative konsekvenser for de lande, man tager arbejdskraften fra.
Også Lene Seibæk er forbeholden over for dén løsning.
- At rekruttere medarbejdere fra andre lande kan absolut være en løsning på et her-og-nu-problem, siger hun og fortsætter:
- Men aktivt at rekruttere fra lande, der selv mangler personale, kunne man måske også overveje, om man synes er en solidarisk løsning.
Stort ansvar kræver stor støtte
En mere langsigtet løsning er at sikre, at det grønlandske sundhedsvæsen bliver en arbejdsplads, der er attraktiv at blive i – og et sted, som flere beslutter sig for at vende tilbage til.
For sådan er det ikke nu, pointerer Lene Seibæk, der primært beskæftiger sig med sygeplejersker.
I 2023 udkom Sundhedskommissionens betænkning, der viste, at 53 procent af de uddannede, grønlandsktalende sygeplejersker ikke længere er i faget og er flygtet til andre brancher.
Hvorfor forlader sygeplejerskerne deres fag herhjemme?
- Nogle af grundene er dårlige arbejdsforhold og en ikke særlig høj løn. Måske særligt dårlige arbejdsforhold hos dem, der arbejder decentralt, hvor du ikke nødvendigvis har supertravlt hele tiden, men hvor du til gengæld næsten aldrig har fri, svarer Lene Seibæk.
Hun pointerer også, at det kan være ret ensomt at arbejde som sygeplejerske på kysten, hvor kollegaerne er få og ansvaret bredt.
- Det kan være ret svært, menneskelige problemstillinger, som de bliver konfronteret med, siger hun.
Derfor mener Lene Seibæk, at et større fokus på at støtte og vejlede sygeplejerskerne, vil bidrage til arbejdsglæden.
- Der er brug for, at man yder en god støtte - også når de er inde på skolebænken på universitetet, og når de er i praktik, siger hun.
- Og et større ledelsesmæssigt input, så man ikke arbejder så meget alene, men har mulighed for at danne faglige netværk. Det kan man jo gøre nu på tværs af distancen, hvilket man jo ikke kunne for bare en 10 år siden, siger hun.
Sygeplejersker der kender Grønland
Ifølge Lene Seibæk er det yderst vigtigt med en solid kerne af sygeplejersker, der er fra Grønland og som har et kendskab til samfundet og kulturen.
- De grønlandske sygeplejersker udgør en enorm stærk faglig rygrad i det grønlandske sundhedsvæsen, siger hun.
Dog medgiver Lene Seibæk også, at der fortsat vil være behov for rekruttering udefra.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det vil være svært at blive selvforsynende på alle områder. Der kan vikarer, som har en specialistuddannelse, for eksempel narkosesygeplejersker, være en god løsning, påpeger hun.
Men til det kontinuerlige arbejde med familier, forebyggelse, kronisk syge mennesker, er det vigtigt, at patienterne ikke bliver kastet rundt mellem vikarer og korttidsansatte.
- Det handler jo også om tillid. At man som patient skal have tillid til de mennesker, som man søger hjælp hos, siger Lene Seibæk.
