Lars Løkke venter ”tålmodigt utålmodigt” på udmelding fra Grønland
Som den første minister i den nye danske SVM-regering besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) i disse dage Nuuk.
Besøget sker i forbindelse med, at naalakkersuisut sammen med EU Kommissionen afholder ”EU Arctic Forum”, som er et stort internationalt møde med op mod 200 deltagere fra ind- og udland.
LÆS OGSÅ EU inviterer til møde i Nuuk: Skal debattere fremtidens Arktis
Over to dage vil deltagerne drøfte, hvordan samarbejdet mellem EU og Arktis kan styrkes, og hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling for hele regionen.
Spørgsmål, der på grund af den internationale klimakrise i forvejen var højt på den politiske dagsorden, men som kun er blevet mere aktuelle i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og militære oprustning i Arktis.
Derfor har den danske regering også et stort ønske om, at man internt i rigsfællesskabet får et endnu tættere samarbejde. Det slår Lars Løkke Rasmussen fast overfor KNR.
Lars Løkke i kulturhuset Katuaq i Nuuk. Foto: Scanpix
- Det er vigtigt, at der er tæt kontakt, fordi vi tilhører den samme familie - rigsfællesskabet. Jeg ved godt, at det er der forskellige holdninger til, og det har jeg fuldstændig respekt for. Men så længe vi har det her arrangement med hinanden, så skal vi også dyrke det, siger han.
En ny udenrigspolitisk epoke
Da statsminister Mette Frederiksen i sidste måned skød det nye år i gang i Folketinget, lagde hun vægt på, at rigsfællesskabet står overfor en ny udenrigspolitisk epoke.
En epoke, som byder på nye udfordringer og kræver et tættere og mere tillidsfuldt samarbejde mellem Grønland, Danmark og Færøerne.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Aftalen fik navnet Arktis-Kapacitetspakke. Initiativer i den pakke omfatter blandt andet:
Langtrækkende overvågningsdroner i Grønland (750 mio. kr.)
- Satellitovervågning (85 millioner kroner)
- Kystradarer i Grønland (20 mio. kr.)
- Ny Forsvarsuddannelse i Grønland (50 mio. kr.)
Samme budskab går igen hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at Ruslands ageren det seneste år har nødvendiggjort, at de militære engagementer i Grønland øges.
- Vi er nødt til at vende flere ressourcer mod Arktis for at passe på os selv. Det, der er vigtigt for mig, er, at når vi tager de her skridt, så tager vi dem i en åben dialog med Grønland, siger udenrigsministeren.
LÆS OGSÅ Múte B. Egede raser: Vi vidste intet om dansk sikkerhedsaftale
Og selvom der på forsvarsområdet mildest talt har været nogle alvorlige bump på vejen i det dansk-grønlandske samarbejde, mener Lars Løkke Rasmussen alligevel, at udviklingen går mod et mere ligeværdigt forhold mellem de to lande.
- Vi har kontaktudvalgsmøder, hvor vi deler fortrolige informationer. Det skal vi holde fast i og udbygge. Derfor er vi i gang med at lave en arktisk strategi, og jeg venter med tålmodig utålmodighed på, at de grønlandske partier, bliver enige om, hvad det er Grønland vil på det udenrigspolitiske område.
Når danske og grønlandske interesser kollidere
Ifølge Lars Løkke Rasmussen begrænser regeringens engagement i Grønland sig dog ikke kun til det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
- Jeg synes, at vi fra dansk side skal spille den rolle, som Grønland synes, vi skal spille. Det gælder hvad end, man vil udvikle sin mineindustri eller turismen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Men selvom det kan lyde uproblematisk, findes der alligevel talrige eksempler på, at de grønlandske og danske politikere ikke altid er enige om, hvad der er i Grønlands interesse.
Foto: Johansinnguaq Olsen/KNR
Det så man ved tilblivelsen af de nye lufthavne i Ilulissat og Nuuk, hvor Lars Løkke Rasmussen selv spillede en hovedrolle, da den danske stat besluttede at skyde penge i projektet.
Manøvren skabte store rystelser herhjemme, hvor Naleraq valgte at forlade koalitionen som direkte konsekvens af Løkkes indblanding.
LÆS OGSÅ Partii Naleraq har forladt koalitionen
Dengang sagde partiets daværende formand, Hans Enoksen:
- Staten blander sig direkte i politik, og dermed stilles der store spørgsmål til grønlændernes evne til at gøre noget selv.
Men set fra Lars Løkke Rasmussens stol var lufthavnsbyggeriet netop et eksempel på en fælles interesse for at udvikle Grønland:
- Der var i Grønland et ønske om at løfte sin infrastruktur. Det ønske blev delt fra dansk side, fordi vi ønsker, et Grønland der trives og udvikler sig. Her var der totalt sammenfaldende interesser, siger Lars Løkke Rasmussen.
Under sit ophold i Nuuk vil Lars Løkke Rasmussen mødes med naalakkersuisoq for udenrigsområdet, Vivian Motzfeldt (Siumut). Her vil fokus være på, hvordan Danmark og Grønland kan styrke samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitik.