EU inviterer til møde i Nuuk: Skal debattere fremtidens Arktis
I de kommende dage samles toppolitikere, højtstående repræsentanter fra Arktis-stater og oprindelige folk i Katuaq kulturhus i Nuuk for at diskutere fremtiden for det internationale samarbejde i Arktis.
Det skriver EU Arctic Forum and Indigenous Peoples’ Dialogue.
Programmet lægger op til, at deltagerne skal undersøge og diskutere forhold, der vedrører Arktis og de arktisk oprindelige folk.
Deltagerne omfatter blandt andre formanden for Naalakkersuisut, udenrigsministre fra Danmark, Sverige, Færøerne, Norge og Finland samt præsidenten for Sametinget i Norge.
EU's arktiske forum
Den første dag, 8. februar, handler om EU og Arktisk, hvor deltagerne diskuterer den seneste udvikling i Arktis og de fremtidige udfordringer.
Beskrivelse af programmet:
- Repræsentanter for oprindelige folk og unge skal præsentere deres synspunkter og diskutere fremtidens samarbejde i Arktis.
- Deltagerne skal undersøge forholdet mellem EU og Arktis, og hvordan de påvirker hinanden.
- Deltagerne skal debattere, hvordan den voksende arktiske økonomi kan komme borgerne til gavn.
- Deltagerne skal undersøge udfordringerne ved klimaændringer, og hvordan de arktiske stater kan blive endnu mere modstandsdygtige over for klimatruslen.
Oprindelige folks dialog
Den anden og sidste dag, 9. februar, består af paneldebatter om arktiske spørgsmål, der påvirker oprindelige folk.
Beskrivelse af programmet:
- Deltagerne skal blandt andet diskutere, hvordan EU kan hjælpe med at udvide internationalt samarbejde i regionen.
- Deltagerne skal debattere fødevaresikkerheden i Arktis og de udfordringer, som lokale og oprindelige folk står overfor som følge af geopolitiske og økonomiske faktorer.
- Deltagerne skal undersøge arktisk videnskab, forskning og innovation. Herunder hvordan oprindelig og traditionel viden samt lokale og oprindelige samfund kan bidrage til EU’s forskningsprogrammer i Arktis.
Hele programmet for de to dage kan findes her.