Tidligere partisekretær: Lars-Emils KGB-forbindelse kom ikke bag på mig
I sidste uge bekræftede tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen sin forbindelse til KGB i 70’erne og 80’erne.
Og det kom nok som en overraskelse for mange.
Men ikke for Kaj Kleist, tidligere direktør i hjemmestyret og partisekretær i Siumut:
- Jeg var ikke særligt overrasket. Jeg havde allerede havde hørt om det tidligere, og jeg vidste også, at andre folketingsmedlemmer har været i kontakt med dem, siger han.
Selvfølgelig var der samarbejde
Kaj Kleist så det nærmest som en selvfølge, at Sovjet ville tage fat i deres folk i Folketinget i et forsøg på at skabe farlige forbindelser.
Grønland var - ligesom i dag - nemlig en vigtig brik i det geopolitiske spil. Et spil uden spilleregler:
- Selvfølgelig kunne det være lidt urovækkende, at Sovjetunionen viste interesse, men da stormagterne havde stor interesse i vores lands fremtidige position, var det ikke så overraskende, at også russerne så os som en brik, siger han og fortsætter:
- Der kunne have været et tættere samarbejde, men på det tidspunkt var jeg sikker på, at de danske efterretningstjenester vidste meget om det hele og overvågede situationen.
Uvilje overfor USA
Men hvordan kunne ideen om et samarbejde med Sovjet overhovedet spire?
Kaj Kleist peger på to katalysatorer, som kastede unge, politisk engagerede i favnen på kommunismen. Ønsket om selvstændighed og uviljen overfor USA:
- I verdenshistorien var det ikke kun os, der kæmpede for selvstændighed. Der var også lignende kampe for uafhængighed i gang i Afrika. Så på en måde var vi en del af den bevægelse, siger han og fortsætter:
- Dengang, som unge, var vi selvfølgelig ret påvirkede og mente, at amerikanernes forskellige handlinger sandsynligvis ikke ville være til stor fordel for vores land og heller ikke til gavn generelt, siger han.
Kaj Kleist peger blandt andet på ulykken på Thulebasen i 1968. Den var ifølge ham med til at rykke ved synet på amerikanerne - og rykke siumutterne tættere på Sovjet.
Samtidig tror han ikke, at de grønlandske politikere har forstået alvoren af Sovjetunionens styrke og brutalitet. De havde simpelthen ikke stort nok indblik eller adgang til udenrigspolitiske informationer:
- Vores politikere har derfor ikke fået de nødvendige oplysninger til at danne sig velovervejede meninger om disse emner. Derfor bliver sådanne ting ikke diskuteret i dybden.
Tillokkende tankegods
Men Kaj Kleist anså dog aldrig ideologi som en overvejende motivation for de politikere, som skævede mod Sovjet.
Det handlede i højere grad om målet end midlet:
- Måske kan vi sige, at vi befandt os i en lidt akavet position. Vi var ikke kommunister, og vi ville heller ikke have haft stor lyst til at samarbejde med nogen, der opererede så brutalt, som kommunisterne gjorde.
Alligevel vil han dog gerne indrømme, at han og andre i de politiske kredse anså de kommunistiske tanker som utroligt tillokkende:
- Jeg vil ikke skjule det. Jeg har også kunnet lide kommunisterne en smule. De har altid haft klare holdninger og deltog i debatter med velbegrundede forslag, der kunne realiseres, siger han og fortsætter:
- Dette har jeg altid beundret meget, og det er stadig den del, jeg savner i vores land i dag.
