Rigspolitiet undrer sig: Hvorfor er der ingen anmeldelser fra grønlændere om hadforbrydelser?
Er det en hadforbrydelse, når man bliver diskrimineret af sin nabo? Er det en hadforbrydelse, når man bliver nægtet at tale sit eget sprog i møder med myndighederne?
Det var nogle af spørgsmålene fra godt 40 personer, der torsdag var mødt op i det grønlandske hus i København til et arrangement om hadforbrydelser.
Rigspolitiet i Danmark havde taget initiativ til arrangementet, da de undrer sig over, at de ikke modtager nogle anmeldelser om hadforbrydelser fra grønlændere i Danmark.
Fra 2017 til 2023 var der 3.910 anmeldelser om hadforbrydelser i Danmark. Men nul anmeldelser fra grønlandske borgere.
- Vi tænker, at der måske er nogle mennesker, der oplever hadforbrydelser, men ikke anmelder det. Derfor rakte vi ud til Det Grønlandske Hus, så vi sammen kan sætte lys på det, siger Claus Gade Sørensen, der er analytiker i Rigspolitiet.
Hadforbrydelser bliver usynlige
En hadforbrydelse kan eksempelvis både være et overfald, en trussel eller hærværk kombineret med, at gerningspersonen har et hadmotiv, som er rettet mod en person, der tilhører en bestemt gruppe.
Ifølge Claus Gade Sørensen registrerer politiet anmeldelser om hadforbrydelser efter motivet til hadforbrydelsen.
Det kan eksempelvis være anmeldelser om hadforbrydelser på grund af offerets tro eller etnicitet. Dermed kan politiets se, at der ikke har været nogle anmeldelser om hadforbrydelser mod grønlandske borgere i Danmark.
- Det har den konsekvens, at nogle hadforbrydelser bliver usynlige for politiet, fordi vi ikke hører om dem og derfor heller ikke kan få noget viden om, hvordan vi kan sætte ind over for de hadforbrydelser.
- Så det er rigtig vigtigt, at man også blandt grønlændere anmelder det til politiet, hvis man oplever en hadforbrydelse.
Claus Gade Sørensen, hvad tror politiet er årsagen til, at I ikke får nogle anmeldelser om hadforbrydelser fra personer med grønlandsk baggrund?
- Der er sikkert mange årsager. Vi havde et møde i Det Grønlandske Hus, hvor vi blev fortalt, at man som grønlænder oftest ikke ønsker konflikt eller ballade. Så der kan være en vis tilbageholdenhed. Men jeg ved det ikke, og det er noget af det, vi ønsker at få mere viden om, siger han.
Vigtigt at sætte lys på det
En af dem, der var dukket op til arrangementet i Det Grønlandske Hus, var 53-årige Pernille Charlotte Barner Rauh, der selv har grønlandsk baggrund.
- Jeg er født og opvokset i Danmark, og som barn oplevede jeg ikke så mange diskriminerende ting. Men jeg har oplevet flere ting de sidste 20 år. Der kan være et negativt syn på grønlændere og en hyggeracisme, man bliver mødt af, siger hun.
Hvad tænker du om, at politiet ikke modtager nogen anmeldelser om hadforbrydelser fra personer med grønlandsk baggrund?
- Det er meget tankevækkende. Og godt, at der kommer fokus på det. Jeg er rigtig glad for, at politiet vælger at sætte fokus på det, så jeg håber, at det kan gøre en forskel, siger hun.
Men Pernille Charlotte Barner Rauh har selv oplevelser med diskrimination tæt inde på livet – en oplevelse, der faktisk involverer politiet.
Hendes lillebror blev tidligere i år udsat for det, som hun karakteriserer som diskrimination fra politiet, fortæller hun. Noget, der fortsat påvirker hende meget i dag.
Og hun var ikke den eneste i Det Grønlandske Hus torsdag eftermiddag, der havde den historie. Flere af de fremmødte fortalte, at de kendte til grønlændere, som var blevet forskelsbehandlet i det offentlige system, eller som ikke oplevede at blive taget seriøst af politiet, når de kom med anmeldelser.
Claus Gade Sørensen, hvad tænker du, når du hører de her eksempler?
- Jeg kan sige, at mit formål i dag var at række ud til det grønlandske samfund i Danmark og få dem til at anmelde det, hvis de oplever at være udsat for en hadforbrydelse. Det håber jeg, at de vil gøre, siger han.
KNR har forelagt kritikken for politiet i Danmark. Det har ikke været muligt at få et svar inden deadline.
Kan resultere i angst og depression
Ifølge Institut for Menneskerettigheder, der også var mødt op i Det Grønlandske Hus torsdag, er det vigtigt, at der bliver lavet en kortlægning af i hvor høj grad, personer med grønlandsk baggrund er udsat for hadforbrydelser.
Hadforbrydelser kan nemlig have alvorlige konsekvenser.
- Dels er der de konkrete fysiske mén, man kan opleve efter en hadforbrydelse. Men der er også potentielt mange alvorlige psykiske mén som angst, stress og depression, som man kan blive ramt af som offer, fortæller Rasmus Brygger, der er afdelingsleder for ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.
Samtidig kan det også påvirke følelsen af tryghed i det offentlige rum, fortæller han fortsat.
- Det kan i værste tilfælde betyde, at der er steder, man ikke tør gå, eller at man ændrer på sin adfærd, tøj eller andet, fordi man frygter de her hadforbrydelser, siger Rasmus Brygger.
Og undersøgelser viser, at der er mange grønlændere i Danmark, der oplever fordomme og diskrimination.
- Af den grund er vi bekymrede for, om der er nogen, der oplever hadforbrydelser, men ikke anmelder det, så politiet kan være med til at løse det og sikre, at de også er trygge i verden, siger Rasmus Brygger.
Rigspolitiet og Institut for Menneskerettigheder kommer også til at holde oplæg om hadforbrydelser i Det Grønlandske Hus i Odense og Århus.
