Nu kan du endelig klage, hvis du oplever diskrimination

Da Inatsisartut vedtog den nye lov om antidiskrimination, betød det også, at det allerførste Ligebehandlingsnævn skulle nedsættes. 

Det er det nu blevet.

1. juli trådte den nye lov om ligebehandling og antidiskrimination i kraft, og samme dag blev Ligebehandlingsnævnet udpeget.

Det er dem, der skal behandle de klager, som borgere her i landet kan sende ind, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet på baggrund af alt fra køn og etnicitet til alder og politisk ståsted.

- Det, det handler om, er, om du bliver stillet anderledes dårligere end dine medborgere, siger naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA).

- Det kan være, at man oplever, at man som gravid får frataget opgaver eller ikke bliver forfremmet, siger hun og fortsætter:

- Det kunne også være at man som en borger med et handicap oplever, at man ikke får den samme type behandling som andre.

Sådan klager man

Hvad skal man helt konkret gøre, hvis man oplever diskrimination?

Heldigvis så lidt som muligt, siger Naaja Nathanielsen:

- Vi har fået Forbruger- og Konkurrencestyrelsen til at være postkasse og sekretariat for Ligebehandlingsnævnet.

Borgere kan altså rette henvendelse til dem, hvis de oplever diskrimination af den ene eller anden art. Herefter behandler de klagen og gør den klar til Ligebehandlingsnævnet, uddyber hun.

Inde på Forbruger- og Konkurrencestyrelsens hjemmeside kan man udfylde en formular og sende den af sted.

- Du kan også sende en mail eller et brev. Du kan også ringe, eller du kan rette henvendelse personligt, forklarer Naaja Nathanielsen (IA).

En samfundstjeneste

Fordelen ved at klage til Ligebehandlingsnævnet er, ifølge Naaja Nathanielsen, at det er en måde at få slået fast, om ens oplevelse reelt er diskrimination eller ej.

- Og hvis der er noget om det, så er det jo en oprejsning til dig personligt og en støtte. Både til dig men måske også den gruppe du repræsenterer, siger hun.

- Så man gør sig selv en tjeneste og man gør samfundet en tjeneste.

Hun understreger også, at der er sanktionsmuligheder i den nye lov, som betyder, at der kan være konsekvenser for dem, der diskriminerer.

- Og der er mulighed for også at gå til domstolene efterfølgende med Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Og så står man selvfølgelig stærkt, hvis man står med en afgørelse, der bakker en op derfra, siger hun.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor lang tid der kan gå, fra man klager, til klagen er blevet behandlet, påpeger Naaja Nathanielsen.

- Vi ved ikke, hvor mange henvendelser der er kommet allerede nu, og hvor mange der kommer, når man begynder at opdage den mulighed, siger hun og opfordrer samtidig folk til at bruge muligheden.

- Det er klart, hvis det bliver meget populært, så må vi se på bemandingen og lignende, og om der er brug for bistand til nævnet.