Her er den nye koalitionsaftale

Det nye naalakkersuisut består af fire ud af fem partier. Få overblik over den aftale, der danner grundlag for samarbejdet, her.
Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut har skrevet under på den aftale, der de næste fire år skal danne grundlag for deres samarbejde. Foto © : Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
28. marts 2025 14:41

I dag blev koalitionen præsenteret for befolkningen – og verden – sammen med koalitionsaftalen, som er 20 sider lang.

Hvem bliver naalakkersuisoq - her er overblikket

Formandsposten for naalakkersuisut bliver Jens-Frederik Nielsen, der også er formand for Demokraatit.

Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter bliver Múte B. Egede.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Forskning bliver fortsat Vivian Motzfeldt

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Menighed bliver Nivi Olsen

Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling bliver fortsat Naaja H. Nathanielsen.

Naalakkersuisoq for Sundhed- og Handicapområdet bliver Anna Wangenheim.

Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier bliver Mads Pedersen.

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning bliver Peter Borg.

Naalakkersuisoq for Socialområdet, Arbejdsmarked, Inderigsanliggender bliver Bentiaraq Ottosen.

Naalakkersuisoq for Bolig, Infrastruktur og Yderdistrikter bliver Aqqaluaq B. Egede.

De næste fire år er det de 20 sider, der danner grundlag for samarbejdet mellem de fire partier Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut.

Det allerførste, der står i aftalen, er:

- Vi står sammen om vores land. Det er vigtigere end nogensinde før.

Aftalen dækker over flere punkter, der blandt andet omhandler selvstændighed, udenrigspolitik, fiskeriaftalen og meget mere.

Derudover understreger koalitionspartierne i deres aftale, at Grønland er åben for handel – men ikke til salg.

Her er nogle nedslag fra aftalen.

Selvstændighed

Den nye koalition vil sikre, at arbejdet i udvalget om paragraf 21 fortsætter og færdiggøres. Derefter vil alle partier i Inatsisartut blive inddraget i forhandlingerne.

Koalitionspartierne er enige om, at det ikke er tilstrækkeligt kun at arbejde med rammerne for en selvstændig stat. De lægger vægt på, at kulturen skal udvikles som en del af statsdannelsesprocessen.

Fiskeri

Koalitionen lægger vægt på, at fiskeriet skal være bæredygtigt i lokalsamfundene, samt at det er vigtigt at bevare fiskeriet i de enkelte bosteder. Aftalen løfter også sløret for, at koalitionen vil nedsætte et fiskeriråd, der skal rådgive naalakkersuisut på området. På samme måde, som Økonomisk Råd vejleder.

Transport

Koalitionspartierne vil sikre, at lufthavnsbyggerierne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit igangsættes i den nye valgperiode, står der i aftalen. De mener, det er vigtigt, at der i fremtiden er mere tilgængelighed, 'som både tager højde for turisme og lokale behov.'

Sundhed

Det første der står under koalitionens sundhedspolitik er, at sundhedsforliget fra 2023 skal udvides. Partierne skriver videre, at 'et stærkt sundhedsvæsen er fundamentet i et velfærdssamfund.' Og derfor er det helt afgørende, skriver de i aftalen.

Partierne slår fast i aftalen, det største problem i dag inden for sundhed er manglen på kvalificeret personale. Derfor skal rekruttering og fastholdelse af alle personalegrupper være det centrale omdrejningspunkt for arbejdet.

Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik

- Det er vigtigt at fastslå, at Grønland er en del af den vestlige alliance. Herom må der ikke herske nogen tvivl, lyder det i aftalen.

Derudover lyder det, at koalitionen fortsat vil arbejde ud fra udenrigsstrategi, der blev præsenteret i 2024 med titlen ”Grønland i verden – intet om os, uden os.”

Dog vil de grundet den nye geopolitiske situation opdatere strategien, så den er tidssvarende de nye og kommende udfordringer.

Målet er at beskytte både befolkningen og landet i en tid, hvor verdens øjne er på de arktiske områder.

Du kan læse hele aftalen på naalakkersuisuts hjemmeside.

Råstoffer

På trods af talrige snakke og diskussioner om råstoffer, så er det ikke et emne, der får mange linjer i koalitionsaftalen.

Det fremgår, at råstoffer er en ’central del af Grønlands fremtidige økonomi’, og at der skal ’tiltrækkes udenlandsk kapital’ ved at intensivere samarbejder med lande, der vil købe mineraler af Grønland.

De ønsker at udarbejde en screeningstrategi, der skal sørge for, at investeringer i udvinding giver afkast, og derved er i ’landets interesse, og at de vil bidrage positivt til den generelle udvikling.