Qillaq blev overfaldet, Niels må ikke flytte kommune. Nu håber de på en anti-diskriminationslov

Qillaq Olsen var på vej hjem efter en klassefest i Qaqortoq, da en mand pludselig indhentede ham på gaden.

“Homorsuaq”, sagde manden og tog fat i Qillaq Olsen, der prøvede at vriste sig fri af mandens greb.

Manden slog ud efter ham, og først da en bil kom kørende, stoppede volden, og manden forsvandt ud i natten.

Qillaq Olsen samlede sine briller op fra jorden og fortsatte hjem. Det var først en uge efter episoden, at han turde forlade sit hjem igen. Han har efterfølgende fået angst og depression som følge af hændelsen.

Han valgte ikke at melde voldsepisoden til politiet. Han frygtede, at politiet ikke ville tage hadforbrydelsen seriøst. For som det er i dag, oplever han ikke, at der er en lov, der beskytter ham mod diskrimination.

Men det bliver der muligvis snart lavet om på.

På tirsdag skal politikerne i Inatsisartut stemme om et lovforslag til en ligestilling- og antidiskriminationslov. Naalakkersuisut står bag lovforslaget, som skal bekæmpe diskrimination og sikre lige rettigheder uanset blandt andet køn, seksuel orientering, etnisk oprindelse og handicap.

I dag er lov mod forskelsbehandling spredt ud på flere områder, men det ønsker naalakkersuisut at samle under én lov, så alle borgere er beskyttet ligeligt.

En anden person, der ligesom Qillaq Olsen vil kunne gøre brug af sådan en lov, er 32-årige Niels Skifte, der lever med handicap som følge af en hjerneblødning.

Måtte ikke flytte for kommunen

Niels Skifte var i gang med at uddanne sig til lærer for tre år siden, da en hjerneblødning ramte ham som et lyn fra en klar himmel og efterlod Niels Skifte ude af stand til at gå, tale og skrive.

Gennem et halvt år efter hjerneblødningen gik han til intensiv genoptræning, før han fik sproget og fysikken igen.

I den periode forlod Niels Skifte kun sit hjem i Maniitsoq, hvis det var højest nødvendigt. Det var fortsat svært for ham at gå, og han oplevede, at folk kiggede mærkeligt på han. Det var pinligt, følte han.

Han stoppede på læreruddannelsen, da det ikke længere var muligt for ham at følge studierne, og hans sociale liv blev næsten ikke-eksisterende.

Så da Niels Skifte blev tilbudt et arbejde i en anden by, var lykken stor. Lykken varede dog kun kortvarigt, da han fik besked fra kommunen om, at kommunerne først skulle blive enige om, om det var muligt for ham at flytte til en anden by.

Han havde nemlig ikke mulighed for at arbejde fuld tid og havde derfor fortsat brug for hjælp fra kommunen.

- Det var meget frustrerende. Efter en hård genoptræning kunne jeg endelig arbejde lidt igen, og så kunne jeg ikke tage jobbet på grund af kommunernes indblanding, siger Niels Skifte.

Den frustration kan Pia Marie Kleist nikke genkendende til.

Hun er mor til en datter med atypisk autisme. Datteren er i dag voksen og har et arbejde i Nuuk, hvor hun arbejder et par timer om dagen. Hendes drøm er at få en uddannelse. Men det er svært, for hun har endnu ikke færdiggjort folkeskolen.

Til datteren var 14-15 år, gik hun i almindelig skole. Så fik hun en psykose, og derefter flyttede hun på en specialskole i Ilulissat, fortæller Pia Marie Kleist. Men specialklassen lukkede, da der var mangel på lærere, og datteren har efterfølgende ikke haft mulighed for at gå i skole.

Pia Marie Kleist undersøgte flere muligheder for, at datteren kunne få undervisning, men intet lykkedes. 

- Det har været svært for mig at finde ud af, hvor hun kan starte. For hun sagtens læse, skrive og regne, men man skal være lidt tålmodig, når man underviser hende.

- Men det burde ikke være et problem ifølge de love, der findes. Så jeg håber virkelig, at det bliver muligt på et tidspunkt, fortæller Pia Marie Kleist, der i dag overvejer, om hun og datteren skal flytte til Danmark, så datteren kan få den uddannelse, hun drømmer om.

Ingen lov beskytter os i dag

Qillaq Olsen, Niels Skifte og Pia Marie Kleist håber alle tre på, at Grønland får sin første ligestillings- og anti-diskriminationslov.

For Qillaq Olsen, der i dag er forperson for foreningen Sipineq+, der arbejder for LGBTQIA+ personers rettigheder, vil det betyde, at han havde loven i ryggen, hvis han igen skulle blive udsat for en hadforbrydelse. Han er nemlig langt fra den eneste LGBTQIA+ person, der har oplevet hadforbrydelser i Grønland.

- Den nye lov er rigtig vigtig både for mig personligt og for vores forening. For i dag findes ikke sådan en lov, der beskytter os som minoriteter, siger han.

Med loven vil naalakkersuisut også oprette et klagenævn, som skal gå under Ligebehandlingsnævnet. I dag kan en borger, der følger sig diskrimineret, kun gå rettens vej til domstolene. Men Ligebehandlingsnævnet skal kunne afgøre en sag og om, hvorvidt vedkommende har krav på erstatning.

For hvis man i dag ønsker at klage over diskriminerende behandling fra en offentlig myndighed, kan borgeren klage til Ombudsmanden for Inatsisartut, men her kan borgeren ikke få erstatning eller godtgørelse for diskrimination.

Derfor vil den nye anti-diskriminationslov også have betydning for Niels Skifte og Pia Marie Kleist, der har følt sig uretfærdigt behandlet af kommunerne.

- Jeg håber, at loven vil gøre, at man ikke længere bliver forskelsbehandlet inde for uddannelse eller arbejde. Men at bliver set på som et helt almindeligt menneske, siger Niels Skifte.