Grønland kan få sin første anti-diskriminationslov

I dag behandles et forslag i Inatsisartut om Grønlands første anti-diskriminationslov. Lovforslaget er fremsat af naalakkersuisut

Lovforslaget er en udvidelse af den nuværende lovgivning på området.

I dag er lov mod forskelsbehandling spredt på flere områder. Blandt andet i kriminalloven, hvor det er ulovligt at udtale sig forhånende og nedværdigende på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Men du kan godt risikere, at du ikke er sikret, hvis du af din arbejdsgiver diskrimineres på baggrund af din seksualitet.

Med udvidelsen vil naalakkersuisut samle al lovgivning under én lov, så alle borgere er beskyttet ligeligt.

- Det er sådan, at landets borgere i dag ikke generelt er beskyttet mod diskrimination. Det har vi længe fået kritik for fra blandt andet Rådet for Menneskerettigheder, siger naalakkersuisoq for erhverv, handel og råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.

18 former for diskrimination

Ifølge lovforslaget skal den nye ligestillings og anti-diskriminationslov bekæmpe diskrimination og sikre lige rettigheder og muligheder uanset:

”køn, graviditet, adoption, barselsorlov, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race, hudfarve, national, social eller etnisk oprindelse, handicap, alder, politisk anskuelse, religion eller trosoverbevisning”.

Det er mange punkter, indrømmer Naaja H. Nathanielsen. Men det er også nødvendigt for at repræsentere hele befolkningen, siger hun:

- Vi lever i 2023. I dag er vi bevidste om, at man også kan diskriminere på andet end køn og handicap. Vi ved i dag, at køn og seksualitet er mange ting. Listen er omfattende, men vi mener også, at det er det rigtige at gøre, siger Naaja H. Nathanielsen.

Ligebehandlingsnævn

Med loven vil Naalakkersuisut også oprette et klagenævn, som skal gå under navnet Ligebehandlingsnævnet.

- Ligebehandlingsnævnet består af nogle forskellige jurdiske kompetencer, der kan afgøre din sag og melde tilbage, om det, du har været udsat for, er forskelsbehandling, og om du dermed har krav på eksempelvis en erstatning, siger Naaja H. Nathanielsen.

I dag kan en borger, der føler sig diskrimineret, kun gå rettens vej til domstolene.

Omhandler klagen diskriminerende behandling fra en offentlig myndighed, kan borgeren klage til Ombudsmanden for Inatsisartut, men her kan borgeren ikke få erstatning eller godtgørelse for diskriminationen.

- Det, vi har gjort, er at slå lovgivningen sammen, så vi får en samlet anti-diskriminationslov, hvor vi også giver en klageadgang, siger Naaja H. Nathanielsen.

27 år senere end Danmark

I Danmark skal vi helt tilbage til 1996, da den såkaldte lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet blev vedtaget i Folketinget.

Her blev det forbudt for en arbejdsgiver at diskriminere på baggrund af blandt andet race, religion og seksuel orientering. I 2004 blev det i Danmark ulovligt at diskriminere på grund af alder og handicap.

- Vores lovgivning har ikke været skarp nok, og derfor prøver vi at stramme den, så vi får sendt et signal om, at man skal kunne leve sit liv, som den, man er, siger Naaja H. Nathanielsen og fortsætter:

- Det kan godt være, at loven kommer sent, men nu kommer den.

Ligestillings og anti-diskriminationsloven forventes færdigbehandlet 25. oktober.