FN-tale om synet på LGBT+ i Grønland: Der er meget diskrimination
- Det er meget sjældent, at man får lov til at gøre det - især i aktivist-verdenen, siger Seqininnguaq Lynge Poulsen, der har holdt en ti minutter lang tale i FN i Geneve.
Talen, som fandt sted torsdag, handlede om synet på kønsidentitet og seksualitet.
Nærmere bestemt, hvordan kolonialismen har påvirket LGBT+-personer blandt oprindelige folk i Grønland.
- Før kolonialismen var man meget accepterende, siger den 21-årige kunstner og aktivist.
Hun forklarer, at det var en normal del af samfundet, at man enten var til det samme køn eller identificerede sig som det køn, man ikke var født med.
Det man i den moderne verden kalder for transkønnet eller nonbinær.
- Nu er det blevet meget stigmatiseret, siger Seqininnguaq Lynge Poulsen og påpeger, at der er meget diskrimination mod LGBT-samfundet i Grønland.
Sætter sit præg på rapport
Når man snakker om LGBT+, skal oprindelige folk inkluderes, lød en af flere anbefalinger fra Seqininnguaq Lynge Poulsen. Og det var ikke hvem som helst, der lagde øre til.
- Det var både specialoperatører, ngo'er, aktivister, statsrepræsentanter og eksperter inden for oprindelige folks rettigheder, siger Seqininnguaq Lynge Poulsen og tilføjer, at hendes tale bliver en del af en rapport fra FN's Menneskerettighedsråd.
- Det betyder, at jeg har opnået noget rigtig stort: at deltage i panelet og være med i rapporten.
Hendes tale er afslutningen på et stipendieprogram for oprindelige folk, som hun har været en del af i fire uger. Hun og 44 andre oprindelige folk fra hele verden har deltaget i programmet. Seqininnguaq Lynge Poulsen var eneste repræsentant fra Grønland og for inuit.
- Jeg har lært utrolig meget, og vi har mødt meget spændende mennesker som specialoperatøren (José Francisco Cali Tzay, red.) og højkomissæren for menneskerettigheder (Volker Türk, red.).
