Rådet for Menneskerettigheder: Fortsat høj grad af diskrimination mod LGBT+ personer
Skældsord, truende adfærd og vold er fortsat en del af virkeligheden for LGBTQIA+ personer i Grønland.
Det viser en ny rapport fra Rådet for Menneskerettigheder, der kaster lys over forholdene for LGBTQIA+ personer i Grønland.
LGBT+ er betegnelsen for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer. Bogstaverne QIA står for queer, interkønnet og aseksuelle. Den samlede betegnelse bruges af Rådet for Menneskerettigheder.
Men selvom flere historier viser, at disse personer fortsat oplever diskrimination, konkluderer rapporten samtidig, at forskning på området herhjemme halter gevaldigt. Det siger projektleder hos Rådet for Menneskerettigheder, Kristina Møldrup Kristensen, der står bag rapporten.
- Der er kæmpe datamangel på området. Det er slet ikke noget, der er undersøgt på trods af, at jeg har forsøgt at kontakte forskere på området. Men vi ved fra vidnesbyrd, at der foregår diskrimination, siger hun.
Skal frem i lyset
Undersøgelser i andre lande viser, at diskrimination mod LGBTQIA+ personer har alvorlige konsekvenser for de berørte personer.
Flere rapporter viser, at diskrimination både kan føre til angst, depression og selvmordstanker. Derfor er det vigtigt, at det kommer frem i lyset herhjemme, siger Kristina Møldrup Kristensen.
- I Grønland er det stadig tabu. Det kan godt være svært, hvis man sidder et sted i Grønland og føler sig forkert og ikke kender nogen, man kan spejle sig i, eller finde oplysninger på grønlandsk om det her emne.
- Så det her med at starte en bevidsthed og en debat om, hvordan man har det som LGBTQIA+ person i Grønland, er virkelig vigtigt, siger hun.
Derfor kommer Rådet for Menneskerettigheder med flere anbefalinger til, hvordan man kan skabe bedre forhold for de berørte personer.
Haltende lovgivning
Først og fremmest er opfordringen, at Grønland får sin første anti-diskriminations lovgivning. Lovforslaget, der er fremsat af naalakkersuisut, blev debatteret første gang på Efterårssamlingen og skal tredjebehandles i Inatsisartut på 28. maj.
- LGBTQIA+ personer i Grønland er rigtig dårlig stillet, når det kommer til beskyttelse mod diskrimination. Som det er i dag, er der ikke nogen lov, der beskytter de her mennesker mod diskrimination, siger Kristina Møldrup Kristensen.
I dag er loven mod forskelsbehandling spredt på flere områder – blandt andet i kriminalloven - men det skal altså samles under ligestillings- og antidiskriminationsloven.
Samtidig er det i dag kun muligt at få sagen behandlet for domstolene, hvis man har oplevet diskrimination.
Men det ønsker naalakkersuisut også at ændre ved at oprette et klagenævn, som skal gå under navnet Ligebehandlingsnævnet. Det skal bestå af forskellige juridiske kompetencer, der kan afgøre, om man har været udsat for forskelsbehandling og dermed har krav på erstatning.
Og så sender anti-diskriminationsloven et vigtigt signal udadtil, mener Kristina Møldrup Kristensen.
- Det sætter fokus på diskrimination i samfundet, så det bliver alment kendt, at det ikke er okay at diskriminere, og det giver oprejsning til de personer, der bliver diskrimineret, siger hun.
Samtidig mener Rådet for Menneskerettigheder også, at der er brug for et vidensløft i de offentlige instanser om forholdene for LGBTQIA+-personer.
- Vi ved fra andre lande, at seksualundervisning kan gøre en stor forskel for den enkelte. Hvis man er i tvivl om ens seksualitet, kan det få nogle brikker til at falde på plads.
- Omvendt kan dårlig seksualundervisning, som kun er rettet mod binære køn, tilføje endnu mere forvirring og en følelse af, at man er forkert. Så der er rigtig meget potentiale, der ikke bliver udnyttet, fordi kendskabet til det her område er så lavt, siger Kristina Møldrup Kristensen.
