Grønland har nu fået sin første anti-diskriminationslov 

Grønland har fået sin første ligestillings- og antidiskriminations lovgivning. Det blev afgjort tirsdag under forårssamlingen, hvor et flertal i Inatsisartut stemte for at vedtage loven.

Og det vækker stor glæde hos Rådet for Menneskerettigheder.

- Ligebehandlingsloven er virkelig afgørende for, at vi som samfund kan overholde menneskerettighederne, og derfor er det helt fantastisk, at loven i dag er blevet vedtaget, skriver Qivioq Løvstrøm, der er forkvinde for Rådet, i en pressemeddelelse.

Lovforslaget blev første gang fremsat af naalakkersuisut på efterårssamlingen sidste år. Det skete, efter at Rådet for Menneskerettigheder havde kritiseret den nuværende lovgivning for at være mangelfuld.

I dag er loven mod forskelsbehandling nemlig spredt på flere områder, men den skal nu samles under ligestillings- og antidiskriminationsloven.

Skal være nemmere at klage

Samtidig vil naalakkersuisut også oprette et klagenævn, som skal gå under navnet Ligebehandlingsnævnet. Det kan afgøre, om man har været udsat for forskelsbehandling og dermed har krav på erstatning.

I dag skal man nemlig gå rettens vej, hvis man har oplevet diskrimination.

Hvis klagen handler om diskrimination fra en offentlig myndighed, kan man klage til ombudsmanden for Inatsisartut. Her kan borgeren dog ikke få erstatning for diskrimination.

- Det, vi har gjort, er at slå lovgivningen sammen, så vi får en samlet antidiskriminationslov, hvor vi også giver en klageadgang, sagde Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for erhverv, handel og råstoffer, justitsområdet og ligestilling, til KNR tilbage i september sidste år.

Kun Naleraq afstod fra at stemme for loven. Under efterårssamlingen sidste år lød kritikken fra Naleraqs formand, Pele Broberg, at det ikke var tydeligt, hvem loven ville gavne, og hvem loven ville beskytte. 

Den nye lov skal bekæmpe diskrimination og sikre lige rettigheder uanset ”køn, graviditet, adoption, barselsorlov, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race, hudfarve, national, social eller etnisk oprindelse, handicap, alder, politisk anskuelse, religion eller trosoverbevisning”, som der står i loven.