Meldingen var helt klar, da naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund (IA), tirsdag udtalte sig til KNR om, hvorfor naalakkersuisut ikke tester hverken drikkevand eller fødevarer i Grønland for PFAS:

- Landslægeembedet siger, at efter deres vurdering er drikkevandet i sikkerhed i forhold til PFAS, og derfor er der ingen planer om at undersøge, om der er PFAS i drikkevandet, sagde Kalistat Lund til KNR.

Meldingen fra Kalistat Lund kommer efter, at KNR i sidste uge kunne afsløre, at myndighederne herhjemme hverken tester drikkevand eller fødevarer for de sundhedsskadelige PFAS-kemikalier.

Ved det ikke med sikkerhed

Derfor har KNR nu spurgt landslægen, Henrik L. Hansen, hvordan han kan vide, at det grønlandske drikkevand er i sikkerhed, når det aldrig er blevet testet:

- Det gør man heller ikke med sikkerhed. Det, vi ved, er, at globalt set sker der en betydelig spredning af de miljøfremmede stoffer, primært fra industriområder. Og der er ingen tvivl om, at de også er spredt til Grønland, siger Henrik L. Hansen til KNR.

Ifølge ham ved man allerede, at kemikalierne er i havvandet, da det er sådan, de er kommet ind i fødekæderne. Men Henrik L. Hansen understreger også, at målinger fra andre områder viser, at problemet ikke nødvendigvis er akut, da forskere eksempelvis i norske studier har fundet meget begrænsede mængder.

Fluor i sne og regn

I midten af februar i år kunne et forskningsprojekt påvise, hvordan isbjørnene på Svalbard indeholder ’alarmerende’ mængder PFAS.

Ifølge forskningsprojektet kommer PFAS-kemikalierne til Arktis gennem blandt andet sne og regn.

 - Der er også PFAS i regn i Grønland. Det er jo meget veldokumenteret, at regnvandet over hele verden er problemet, og det er klart, at jo mere viden man har om ting, jo bedre kan man forholde sig til dem, siger landslægen.

Men alligevel har naalakkersuisut endnu ikke planer om at udføre stikprøver eller lignende, påpeger både Kalistat Lund og landslægen.

- De (landslægeembedet) placerer PFAS langt nede på prioriteringslisten. For eksempel brænder vi affaldet i de åbne dumpe her i landet. Her findes der endnu farligere kemikalier, og alligevel giver vi tilladelse til at brænde dem, selvom vi ved, hvor farligt det er, sagde Kalistat Lund i begyndelsen af ugen til KNR.

Medlem eller ej

Inatsisartut besluttede ved efterårssamlingen at ophæve det såkaldte territoriale forbehold for Stockholm-konventionen.

Det lyder måske indviklet og bureaukratisk, men helt konkret betyder det, at Grønland nu har mulighed for at tilslutte sig denne konvention.

Men det er svært at gennemskue, hvor Grønland præcis er i optagelsesprocessen. KNR har nemlig ikke kunnet få oplyst fra departementet for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, hvorvidt man konkret har tiltrådt aftalen eller ej.

Og hvad er Stockholm-konventionen så?

Kort fortalt har Stockholm-konventionen til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod sundhedsskadelige kemikalier som PFAS.

Den kræver nemlig af medlemslandene, at de gør indsatser for at fjerne eller reducere udslippet af blandt andet en række PFAS-kemikalier.

Det, der allerede er ude, slipper vi ikke af med

Og ifølge Kalistat Lund vil Grønland være med på alle krav, når de tilslutter sig konventionen. Ét af disse krav er dog, at man overvåger mængderne af en række PFAS-kemikalier.

Så hvordan kan Grønland undlade at teste for PFAS i drikkevand og fødevarer, når Stockholm-konventionen direkte påbyder det?

- Hovedintentionen i de internationale konventioner er, at man undgår at forurene miljøet. Og det er alle jo også enige om, forklarer Henrik L. Hansen og fortsætter:

- Den rigtig dårlige nyhed om de her miljøfremmede stoffer, i særdeleshed sådan noget som PFAS, er, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Det er jo den helt store udfordring ved det her. Det, der allerede er kommet ud, slipper vi ikke af med. Den eneste vej frem er derfor at komme af med udledningerne og stofferne i dagligdagen.

Kalistat Lund oplyser til KNR, at naalakkersuisut ikke har planer om at teste for PFAS i drikkevand og fødevarer fremover. Han udelukker dog ikke, at man vil lave stikprøver på et tidspunkt.