Foto: Johan Villadsen

Topmøde: Lande sender b-hold til Ilulissat

Mens Rigsfællesskabet sender tre udenrigsministre til Ilulissat-topmøde, nøjes lande som Rusland, USA og Canada med at sende diplomater. – Dagsordenen er ikke vigtig nok, mener lektor.

Gæstelisten til jubilæumsmødet i Ilulissat 22. og 23. maj er langt fra så prominent som under topmødet i 2008.

Værtslandene Grønland og Danmark sender den nyudnævnte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og udenrigsminister Anders Samuelsen. Også fra Færøerne deltager minister for udenrigsanliggender, Poul Michelsen.

LÆS OGSÅ Suka inviterer til topmøde i Ilulissat

Men hos de øvrige deltagerlande har man valgt at træde et eller flere skridt ned af rangstigen. Rusland sender således viceministeren for landbrug og chef for Ruslands fiskeriagentur, Ilya Shestakov.

USA, Canada, Finland og Island har overladt mødet til landenes arktiske ambassadører, mens Norge sender landets viceudenrigsminister og statssekretær, Audun Halvorsen.

Kun Sverige sender foruden rigsfællesskabet en minister - dog minister for bygder, Svend-Erik Buch.

Lektor: Intet vigtigt på agendaen

Årsagen til det mindre prominente fremmøde skyldes, at landene på mødet først og fremmest skal genbekræfte Ilulissat-erklæringen fra 2008. Men dagsordenen indeholder ikke noget afgørende nyt, mener lektor og Arktis-kender, Jon Rahbek-Clemmesen, fra Forsvarsakademiet i Danmark.

- Der er ikke lagt op til, at man skal træffe en eller anden stor beslutning eller blive enige om en ny erklæring. I stedet er det et møde, hvor man snakker om, hvor godt det er, at man fik den erklæring (Ilulissat-erklæringen, red.) for ti år siden, siger han.

Under mødet i 2008 var målet at lande en aftale blandt de fem arktiske kyststater om især bæredygtig forvaltning af Polarhavet og at holde Arktis fredelig. Det skete, da det internationale samfund var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der skulle administrere udviklingen i Arktis.

LÆS OGSÅ Rusland stadig velkommen til arktisk topmøde i Ilulissat

Topmødet i 2008 skete med deltagelse af blandt andre Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og Canadas daværende minister for naturressourcer, Gary Lunn, mens USA sendte daværende viceudenrigsminister John D. Negroponte.

Ifølge Jon Rahbek-Clemmesen er der god grund til at markere 10-året for Ilulissat-erklæringen. Ikke mindst fordi der siden 2008 har været konflikter mellem Rusland og Vesten andre steder i verden, herunder i Ukraine. Men freden i Arktis er i dag ikke så skrøbelig, at det kræver et stort ministerfremmøde, mener han.

- Hele grundbudskabet i Ilulissat-erklæringen – at staterne godt kan samarbejde om de udfordringer, der er i regionen, og at der ikke er en konflikt på vej i Arktis - er måske også blevet en lille smule ukontroversielt over de sidste 10 år.

Ikke-kyststater anerkender Ilulissat-erklæringen

Til gengæld er det nyt, at landene Finland, Island og Sverige denne gang deltager. I 2008 blev de tre lande ikke inviteret, fordi landene ikke har kyst ud til Arktis.

LÆS OGSÅ Udenrigsminister vil holde arktisk dialogmøde i Ilulissat

Den manglende invitation fik dengang stor kritik. Men med invitationen – og deltagelse – fra alle tre lande denne gang, virker det til, at udfaldet fra 2009-mødet, nemlig Ilulissat-erklæringen, i dag er bredt anerkendt.

- Det, at de dukker op til det her møde, er måske også et signal om, at de nu godt kan se, at kyststatssamarbejdet bringer noget til det arktiske samarbejde. Og det har fundet sin rette plads i den arktiske orden, hvor det ikke underminerer Arktisk Råd, siger Jon Rahbek-Clemmesen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt