Ændring af storskalalov skal tiltrække flere udenlandske byggeprojekter

Storskalaloven blev indført i 2013 for at gøre storskalaprojekter i Grønland mere konkurrencedygtige og skabe bedre muligheder for investeringer i Grønland. Med storskalaloven kan virksomheder hive udenlandsk arbejdskraft ind i anlægsfasen af storskalaprojekter til en lavere løn end man kan ansætte lokale medarbejdere. 

Det har dog vist sig, at kravene for at kunne få del i fordelene i storskalaloven har været for høje. Og ændringsforslagene går derfor ud på, at projekterne ikke behøver at være i en så stor skala som hidtil. I dag skal et projekt overstige 5 milliarder kroner for at kunne kalde sig storskalaprojekt. Med ændringsforslaget nedsættes det beløb til 1 milliard.

Derudover skal aktiviteter rundt om byggeriet som f.eks. kantinedrift og rengøring nu også høre ind under storskalaloven. Det er nemlig i forvejen svært at finde lokal arbejdskraft inden for de brancher, fortæller Jens Hesseldahl, der er chefkonsulent hos Naalakkersuitsut.

LÆS OGSÅ Byggeriet er glade for storskalalov

Grønland mangler også arbejdskraft i mindre skala
Grønlands Erhverv er positive over for ændringsforslagene i storskalaloven. Men Grønland mangler også i mindre skala arbejdskraft, og det bør Naalakkersuisut også kigge på, mener sekretariatsleder, Karsten Lyberth-Klausen:

- Der bør indføres lempeligere regler generelt i erhvervslivet og ikke kun i storskalaprojekter for vores virksomheder har brug for arbejdskraft, siger Karsten Lyberth-Klausen og henviser til tal fra Grønlands Erhverv, der viser, at grønlandske virksomheder generelt mangler både faglært og ufaglært arbejdskraft.

LÆS OGSÅ SIK: Vigtigt med storskalalov og ophævelse at nultolerance

Hvis ændringerne i storskalaloven bliver til virkelighed har det betydning for råstof- og vandkraftprojekter og altså ikke eventuelle lufthavnsprojekter. 

Forslaget forventes fremsat på Inatsisartuts forårssamling næste år.

LÆS OGSÅ Grønland ikke klar til storskalaprojekterne