Spiralsagen: Kvindernes historie bliver en del af forskning
En gruppe af forskere skal frem mod 2025 dykke ned i spiralskandalerne.
Holdet skal lave en udredning af de forløb, hvor unge kvinder har fået sat spiraler op mod deres vilje før 1992, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.
Torsdag aften blev der taget hul på arbejdet ved et borgermøde i kantinen ved Ilisimatusarfik i Nuuk. Her kunne de fremmødte, der var i alle aldersgrupper, møde forskerne og høre mere om det kommende arbejde.
Til stede ved mødet var naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, landslægen Henrik L. Hansen, børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge fra MIO, Sara Olsvig fra ICC og Qivioq Løvstrøm fra Rådet for Menneskerettigheder.
Derudover var der omkring 70 til 80 personer, som var mødt op for at høre om arbejdet med udredningen og stille spørgsmål.
Mulighed for at fortælle sin historie
Forskerne skal bruge resten af 2023 på at samle materiale og beretninger fra de berørte kvinder.
Indtil nu har det været landslægen, som har modtaget beretninger om spiralsagen, men fra 2. oktober kan man kontakte forskerholdet direkte.
Man kan enten ringe og bede om et interview med en af forskerne eller aflægge sin historie på en telefonsvarer.
2024 skal gå med, at forskerne laver analysearbejde på sagerne, og i 2025, skal udredningen ligge klar og afleveres.
Forskerholdet kommer til at rejse rundt i Grønland i løbet af året og starten af 2024, hvor de kan møde kvinderne. I uge 40 er de i Nuuk, i december er de i Sisimiut og Maniitsoq, og i januar er de i Ilulissat.
Derudover vil der på et tidspunkt også blive mulighed for at møde forskerholdet i Danmark. 27 september er der borgermøde på Odense Universitet.
Ville have ønsket mere inddragelse
Naja Lyberth, som var den første til at dele sin historie om at få spiral uden samtykke, var også mødt op til borgermødet.
Hun var glad for, at der var dukket så mange op.
- Jeg synes, det er rigtig godt, at der var interesse for at høre om arbejdet, for det er ikke kun spiralramte, der er kommet. Jeg kan se, at andre borgere, nogle politikere og fagpersoner også er dukket op. Jeg er glad for, at der er opbakning, siger hun til KNR efter mødet.
Dog er hun ikke helt tilfreds med det arbejde, der har lagt til grund for kommissoriet.
Hun fortæller, at de kvinder, som har været påvirket af spiralsagen, ikke er blevet inddraget i udarbejdningen af kommissoriet.
- Vi ved en masse, også om hvad vi har været udsat for. Både i forhold til, hvordan vi blev hentet ind ved lægen, og hvilke senfølger vi har, både psykisk og fysisk. Vi ved en hel masse, så det ville have været rart, hvis vi var blevet spurgt, siger Naja Lyberth.
Det blev på borgermødet gjort klart, at udredningen ikke kan dømme i sagen, men kun belyse hvad der er sket.
140 kvinder fra spiralsagen har nu allieret sig med advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater. De ønsker en undskyldning og erstatning fra den danske stat. Det oplyste advokaten i maj måned til KNR.
