Kravene til Pituffik: En dyr fejl
Den åbnede nemlig op for, at amerikanerne kunne give kontrakten til det amerikanskejede Exelis Services i stedet for at beholde den på dansk/grønlandske hænder. Det skriver avisen Information i dag.
For at finde hoved og hale i sagen er udenrigsminister Martin Lidegaard i dag i skudlinjen i Folketinget, da der netop nu er forespørgseldebat om servicekontrakten ved Pituffik.
For at sikre, at kontrakten skulle blive på dansk-grønlanske hænder havde Danmark ellers krævet, at aftalen om servicekontrakten skulle indgåes med et selskab registreret i Rigsfælleskabet.
Læs også Thulesagen er blevet hastebehandlet i Folketinget
Samtidig fremgår det af et brev til amerikanerne, at selskabet ikke må være registreret som et udenlandske datterselskab.
- Problemet med den formulering er, at du skal være registreret som datterselskab, og det kan man ikke i Danmark, siger lektor i selskabsret ved Copenhage Business School Troels Michael Lilja til Information.
Læs også GC raser over Lidegaard i Pituffik-sag
Udenrigsminister Martin Lidegaard forklarer, at kravene er baseret på et amerikansk udkast, og her mener Lilja, at fejlen kan være sket.
- Det giver mening, at amerikanerne er kommet med et udkast til, hvordan det skal se ud, og så er der nogle, der har set det igennem i Udenrigsministeriet og tænkt: Det ser fint ud, siger lektoren til Information.
De seneste 40 år har Greenland Contractors haft den attraktive servicekontrakt på den amerikanske militærbase i Pituffik.
Læs også Espersen revser Lidegaard før Pituffik-debat
Det har også hidtil været sådan, at det danske udenrigsministerium stod for at udvælge de firmaer der kunne byde på kontrakten. Udenrigsminister Martin Lidegaard frygtede dog, at den ordning kunne være i strid med EU lov, og derfor overlod han denne opgave til amerikanerne, skriver Information.
Folketingsmedlem fra Inuit Ataqatigiit, Johan Lund Olsen, gør Udenrigsminister Martin Lidegaard opmærksom på, at Grønland for længst har meldt sig ud af daværende EF og nuværende EU, og EU-retten som udgangspunkt derfor ikke gælder for Grønland.
