Politisk analyse: Koalitionens skæbne kan blive afgjort over en kop kaffe

Senest om et år skal der være valg igen. Men der er ikke optakt til, at det bliver udskrevet lige foreløbigt, lyder vurderingen fra KNR's politiske kommentator. Alting kan dog ændre sig meget hurtigt i politik.
Ineqi Kielsen, KNR's politiske kommentator, tror ikke, at stemmeurnerne bliver sat frem lige foreløbigt. Men understreger, at tingene hurtigt kan ændre sig i politik. Foto © : KNR
19. april 2024 13:28

Koalitionen ser robust ud, og lige nu er der ikke noget, der tyder på, at valgtrommerne rumler. Det kan de dog hurtigt komme til. 

Sådan siger KNR’s politiske kommentator Ineqi Kielsen. Det gør han i kølvandet på de første to uger af forårssamlingen, og efter at den første debat om fiskeriloven er overstået. 

- Jeg kan vurdere, at der har været en god stemning blandt koalitionspartierne indtil videre, siger han, men tilføjer, at der også er skrøbeligheder: 

- Jo længere samlingen bliver, og jo længere udvalgsbehandlingen bliver, så bliver man mere desperat, siger Ineqi Kielsen med henvisning til fiskeriloven, som lige nu drøftes i udvalg, inden den efter planen igen skal debatteres i Inatsisartut 8. maj. 

Når han lige nu mener, at koalitionen bestående af partierne Inuit Ataqatigiit og Siumut står ganske stærkt, skyldes det især, at den med sine 20 ud af i alt 31 medlemmer har et ret stort flertal i Inatsisartut. 

Det går hurtigt i politik

Der skal dog heller ikke meget til, for at det pludseligt kan rykke sig.

- Der plejer at ske en dominoeffekt. Hvis én stærk politiker siger: “jeg vil ikke have den lov igennem”, så har vedkommende jo også venner. Det kan ske, at de følger med.

Det er ikke til at sige, om der er nogen, der rent faktisk pønser på at gøre det. Men hvis det sker, har vedkommende sandsynligvis stukket en finger i jorden inden for at vurdere, om det er en god idé.

- Ofte har den person, der er villig til at sige fra, allerede forhandlet med andre medlemmer af Inatsisartut for at vide, om vedkommende taber ansigt, eller om det vil give ros fra dem, der er imod loven. Det er en risiko, der skal vurderes for de enkelte, men også gennem snak blandt medlemmerne, siger Ineqi Kielsen.

Fakta om fiskeriloven

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.

Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da. 

I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.

Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.

Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.

Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.

Men den snak er ret svær at få indblik i, for den foregår langt fra talerstolen i Inatsisartut-salen og de offentlige interviews i medierne.

Det foregår i stedet i kaffestuerne, rundt om aftensmadsbordet og i kortspils-klubberne, afslører kommentatoren:

- Der sker der meget. Man diskuterer næsten ikke ud ad til, det er noget, der sker inde i grupperingerne.

Oppositionen lobbyer også

Samtidig er der også altid et pres fra oppositionen, som med al sandsynlighed gør deres bedste for at forsøge at udhule koalitionen, vurderer Ineqi Kielsen. 

- Der er er en proces i gang fra oppositionspartierne og til koalitionspartiernes enkelte medlemmer til at få dem til at vælge fra fra lovforslaget.

Alt i alt tror han dog ikke på, at stemmeurnerne bliver sat frem lige foreløbigt: 

- Hvis I havde spurgt mig for en månedstid siden, havde jeg sagt, at vi var der på valgbarometeret, hvor vi var meget tæt på et valg.

- Men lige nu hvor samlingen er startet, og medlemmerne har diskuteret fiskeriloven, vil jeg vurdere, at det barometer har flyttet sig markant ud mod, at der ikke bliver valg.

Den nye status på barometeret skyldes, at opmærksomheden omkring fiskeriloven betyder, at en række af de mere markante politikere lige nu er ret upopulære i befolkningen, påpeger han: 

Det er Erik (Jensen, red.) eller Múte (B. Egede, red.), der kan afgøre et valg. Erik kan trække sin støtte, eller Múte kan udskrive valg. Der skal komme nogle gode vinde for Mutes regering, før han begynder at tænke på, at "nu gør vi det", siger han og fastslår sin pointe:

- De vil ikke tage den risiko, at de ikke får fiskeriloven og andre lovforslag, der skal behandles her til samlingen igennem.