Fiskeriloven: Derfor er den så vigtig og så svær at hale i land
Fiskeriloven var på alles læber i fredags, da Inatsisartut troppede op til forårssamling.
Og med god grund. For de fleste er enige om, at fiskeriloven på mange måder er den vigtigste lov, der skal debatteres.
- Der er ingen tvivl om, at fiskeriloven kommer til at fylde rigtig meget. Den kommer til at berøre samtlige borgere i det her land, vores velfærd og vores økonomi. Så det er en vigtig debat, sagde Jens Frederik Nielsen, der er formand for Demokraatit.
Formanden for Atassut, Aqqalu Jeremiassen, kaldte endda fiskeriloven for ‘samlingens søjle’.
Gaber den over for meget?
Det helt store spørgsmål er så, om det denne gang lykkedes.
Spørger man samfundsforsker Birger Poppel, der har beskæftiget sig med fiskeri i mere end 30 år, er det svært at få loven på plads, fordi den handler om meget mere end fiskeri.
- Man forsøger i én lov at håndtere alle udfordringer og problemstillinger i forhold til fiskeriet.
- Men fordi der er så mange forskellige aktører - for eksempel jollefiskerne og de store rederier - bliver det tydeligt, at konsekvenserne er meget forskellige. Så man kan heller ikke bruge den samme målestok på de to typer af fiskeri. Og derfor er loven så svær, siger han.
Men den er vigtig, fordi den handler om, hvordan vi her i landet fremadrettet skal leve og bo. Og den handler om fordelingen af samfundets ressourcer, understreger han.
- Der er meget økonomi i det. Men der er også et spørgsmål om bosætning. For hvis du ikke har muligheden for at fiske og fange ved for eksempel kysten i Nordgrønland, jamen så har du heller ikke et livsgrundlag.
Derfor handler loven om så meget mere end fiskeri. Om der i fremtiden er mulighed for, at befolkningen er spredt, eller om befolkningen i fremtiden vil være koncentreret i de samme områder.
Og loven berører rigtig mange mennesker, for det er ifølge eksperten 15 procent af den samlede arbejdsstyrke, der beskæftiger sig med fiskeri enten på land eller til vands.
Går den igennem ved denne samling?
Spørgsmålet er, om Kim Kielsen (Siumut) bliver den naalakkersuisoq, der ender med at få loven stemt igennem i Inatsisartut.
Den har vakt hans 10 forskellige forgængere mange kvaler og er blevet forsinket flere gange. Faktisk har den været undervejs i mere end 20 år, og Departementet for Fiskeri og Fangst har været det departement, hvor svingdøren til naalakkersuisoq-kontoret har drejet hurtigst rundt: Hele 11 forskellige naalakkersuisut har siddet for bordenden i de sidste 14 år.
Alene i denne valgperiode har tre forskellige været naalakkersuisoq for fiskeri.
Og det er da heller ikke vigtigt, set fra Birger Poppels vinkel, at loven kommer igennem i år.
- Hvis den kommer igennem nu, så mener jeg, man kaster den diskussion over bord, der er nu er begyndt, hvor loven er på alles læber, siger han.
Diskussionen af loven har ifølge ham kun varet i et par måneder.
- Så den nødvendige samfundsmæssige diskussion har vi til gode, siger han.
Samtidig påpeger han, at der ikke er lavet en konsekvensberegning af, hvad det vil betyde at lave en ny fiskerilov. For hvis folk mister deres kvoter, bliver de presset ud af erhvervet. Så skal de flytte, men hvor hen, og hvad skal de lave?
Første gang, den skal behandles
Alligevel blev det endelige lovforslag afleveret 22. marts, så nu er resten op til politikerne i Inatsisartut. Sidste år nåede fiskerilovsforslaget ikke engang igennem førstebehandlingen til efterårssamlingen.
Blandt andet for at give alle, der har interesser i fiskeriet mulighed for at lave høringssvar.
- Det er en skam, at det ikke har kunnet lykkes at behandle lovforslaget på efterårssamlingen 2023 som planlagt, lød det fra daværende naalakkeruisoq for fiskeri og fangst, Karl Tobiassen (Siumut), i en pressemeddelelse tilbage i september.
- Men hvis det betyder, at vi kan fremlægge et velgennemarbejdet lovforslag, som nyder bred opbakning, er det forsinkelsen værd. Det er Grønlands fremtid, det handler om, sagde han.
Og på et pressemøde i oktober sidste år lovede naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (Siumut), at loven vil være vedtaget i løbet af foråret.
- Fiskeriloven er meget vigtig for os. Det er den samlede koalitions klare mål, at fiskeriloven skal være klar i foråret 2024. Den må og skal være færdig til foråret, lød det fra Erik Jensen dengang.
Om det går sådan, ved vi med sikkerhed, når forårssamlingen slutter 28. maj.
