Arbejdsmiljøet i politiet får ‘alarmklokkerne til at ringe’ hos forbund
Der bliver ikke passet godt nok på politibetjentene her i landet.
Sådan lyder kritikken fra forbundsformand for Politiforbundet, Heino Kegel, i en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor han fortæller, at ‘alarmklokkerne ringer’.
Den seneste trivselsmåling fra Rigspolitiet viser, at 15,9 procent af politibetjentene i Grønland gennem de seneste to år har haft sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø.
Det er det højeste af alle politikredse i Rigsfællesskabet.
- Vi ser desværre, at flere og flere politibetjente bliver syge på grund af arbejdsforholdene i Grønland. Når man påtager sig et arbejde, er det ikke meningen, at man skal blive syg af det – og slet ikke i et arbejde, hvor man skal passe på andre, siger Heino Kegel til Kristeligt Dagblad.
Sammenlignet med de andre politikredse så skiller Grønlands Politi sig også ud ved at være det sted, hvor ansatte oplever at have sværest ved at nå deres arbejdsopgaver og have tid til privatliv.
Mere ‘voldsomt i Grønland’
Der har før været fokus på det dårlige arbejdsmiljø i Grønlands Politi. Det National Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) kunne for eksempel i 2020 fortælle, at næsten tre gange så mange polititjenestemænd i Grønland opfyldte kriterierne for ptsd sammenlignet med Danmark.
- Den brede befolkning har brug for at blive bevidst om, at tallene for psykiske belastningsreaktioner er langt mere voldsomme i Grønlands Politi. Og det er ikke for at forklejne betjentenes vilkår i Danmark. Omfanget er bare mere voldsomt i Grønland, siger Aaja Chemnitz (IA) til Kristeligt Dagblad.
Grønlands Politi er endnu ikke et hjemtaget område og er derfor Danmarks ansvarsområde. Derfor kritiserer både Aaja Chemnitz og Heino Kegel Danmark for ikke at have gjort mere for at skabe et bedre arbejdsmiljø for de grønlandske tjenestemænd.
Den fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) var sidste år i Nuuk, hvor han kunne fortælle, at der ville blive investeret 850 millioner kroner i politiet og retsvæsnet i Grønland frem mod 2030.
- Regeringen ønsker at styrke rekrutteringen af grønlandsksprogede til politiskolen i Grønland og skabe yderligere incitamenter for fastholdelse af grønlandsksproget personale i politikredsen, udtalte justitsministeriet i den forbindelse.
Svar på kritikken
Grønlands Politi ser kritikken som en anledning til at vurdere, om der er brug for yderligere tiltag for at styrke arbejdsmiljøet.
- Grønlands Politi er bevidst om udfordringerne ved det psykiske arbejdsmiljø og ser på det med stor alvor. Vi har løbende fokus på trivsel og arbejder aktivt med initiativer, der skal forebygge belastning og styrke medarbejdernes arbejdsvilkår, skriver Grønlands Politi i et svar til KNR.
Politiet fortæller også, at der allerede er iværksat flere tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. For eksempel er der både mulighed for taktiske og psykologiske debriefinger, psykologisk supervision og en-til-en samtaler med psykologer.
- Desuden er antallet af medarbejdere steget støt gennem den seneste årrække. Fremadrettet ser vi blandt andet frem til en styrkelse af psykologtjenestens tilbud og til at kunne ansætte flere medarbejdere, samt til markante forbedringer af de pladsmæssige forhold i navnlig Nuuk.
