KNAPK modsiger naturinstituttet

- Ifølge fangerne er der ingen ændringer, lomvierne findes bare længere ude, siger biolog i KNAPK Bjarne Lyberth til KNR.
Fanger- og fiskerorganisationen forstår derfor ikke, at der skulle være en tilbagegang i antallet af lomvier, da deres medlemmer fra syd til nord ikke har problemer med at finde dem.
- I jagtperioden om vinteren findes de længere ude til havs, og i yngleperioden observeres nye Lomviekolonierne.
Vi kan ikke finde de kolonier, som fangerne taler om
Grønlands Naturinstitut, som for nyligt har været ude og advarer om, at flere lomviekolonier her i landet er i en alvorlig situation, girver ikke meget for den udmelding.
- Når fangerne siger, at lomvierne er flyttet andre steder hen, det har vi hørt mange gange før. Vi har ofte taget derhen, hvor de har fortalt, at der er kommet nye fugle, vi har desværre aldrig kunne få det bekræftet.
Læs også Der bliver færre og færre lomvier omkring Grønland
Ud af de resteredne 19 lomviekolonierne påpeger Naturinstituttet, at de 13 er i tilbagegang og, at en koloni i nærheden af Ilulissat er i overhængende fare for at blive udryddet.
Stop jagten i ti år
Selvom Naturinstituttet medgiver, at klimaforandringerne også er skyld i nedgangen, slår de fast, at der kun er én løsning.
- Vi anbefaler, at man stopper for jagt i ti år. Hvis man gerne vil prioriterer jagten, så anbefaler vi, at man kun har jagt i en måned.
Fanger- og fiskerorganisationen mener dog stadivæk, at der er masser af lomvie, hvis bare man leder de rigtige steder.
- Hvis der opstår nye ynglekolonier, end de steder, hvor de normalt bliver observeret, skal der også laves om på måden man obsaverer på, fortæller Bjarne Lyberth fra KNAPK.