Løhde og Wangenheim underskriver aftale om bedre behandlingstilbud i sundhedsvæsenet
Grønlandske patienter får næste år nemmere adgang til specialiseret behandling på danske hospitaler. Derudover skal en fleksibel vikarordning med danske læger og andet sundhedspersonale sikre en mere fast medarbejderstab i det grønlandske sundhedsvæsen.
Det er de to hovedpointer i den hensigtserklæring, som naalakkersuisoq for Sundhed- og Personer med Handicap, Anna Wangenheim (D) og den danske indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, i går skrev under på.
- Vi befinder os i en historisk sundhedskrise i nyere tid, og det har været vigtigt for os at styrke vores samarbejdsrelation med Danmark, lød det fra Anna Wangenheim til det indledende pressemøde forud for underskrivelsen.
- Dette er de indledende første skridt til forhåbentlig et godt og frugtbart samarbejde fremover, sagde hun.
Det øgede samarbejde skal sikre mere ligeværdige behandlingstilbud for borgere her i landet – også for dem, der skal til Danmark for at modtage behandling, lød budskabet.
På pressemødet blev grønlandske kræftpatienter fremhævet.
- Det er en rigtig stor udgift for jer i går at sende patienter til behandling i Danmark, og den udgift vil vi fra dansk side gerne være med til at betale, sagde den danske indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde.
I forhold til at afhjælpe den allerstørste udfordring for det grønlandske sundhedsvæsen, nemlig rekrutterings- og bemandingssituationen, skal en udvidet ”stafetordning” sikre mere kontinuitet og stabilitet i medarbejderstaben i sundhedsvæsenet herhjemme.
- Det betyder, at konkrete sygehusafdelinger i Danmark laver en aftale med det grønlandske sundhedsvæsen om en fleksibel vikarordning, hvor det bliver en fast gruppe af læger, som på skift dækker stillinger i Grønland, uddybede Sophie Løhde.
- Det en ordning, der allerede findes, men i meget mindre skala, sagde hun.
Sænke udgifter på dyre vikaransatte
En stor del af grunden til at økonomien herhjemme og internt i sundhedsvæsenet er presset er udgifterne til korttidsansatte læger og sygeplejersker fra Danmark.
Personaleudgifterne i sundhedsvæsenet er steget med 60 procent fra 2020 til 2024, hvoraf stigningen i udgifterne til vikarer er allerstørst. Det fremgår af sundhedsrådets årsrapport fra i år.
På pressemødet pointerede Anna Wangenheim, at det især er rekruttering gennem private vikarbureauer, der presser udgifterne i vejret.
En udvidet stafetordning vil dog ifølge hende være med til at afhjælpe afhængigheden af de dyre vikarbureauer.
- Lægerne og andet sundhedspersonale vil komme herop under overenskomstvilkår, så vi ikke går ind og underminerer vores økonomi og derved også kapaciteten i det grønlandske sundhedsvæsen, sagde hun på pressemødet og tilføjede:
- Men det er meget svært at bremse op og reducere vikarudgifterne til at være nul lige nu og her. Det er simpelthen ikke realistisk, for det vil gå ud over patientsikkerheden i sidste ende.
Anna Wangenheim forsikrede dog om, at naalakkersuuisut arbejder på at få reduceret vikarudgifterne i takt med, at stafetordningen med de danske hospitaler vil blive udvidet.
Er 1,6 milliarder nok?
Hensigtserklæringen mellem det danske og grønlandske sundhedsvæsen er en del af den rammeaftale, som naalakkersuisut og den danske regering indgik 16. september.
En aftale der blandt andet lover en ny landingsbane i Ittoqqortoormiit, en dybvandshavn i Qaqortoq – og altså også støtte til sundhedsvæsenet.
Danmark har på deres finanslov afsat 1,6 milliarder kroner hen over de næste fire år, der blandt andet skal gå til finansiering af rammeaftalen.
På pressemødet blev Sophie Løhde spurgt ind til, hvor stor en bid af den kage, der skal gå til sundhed i Grønland.
- Det skal aftales endelig også blandt vores respektive finansministre, svarede Sophie Løhde og pointerede, at der også i går blev præsenteret en finanslovsaftale i Danmark.
- Men der er et ønske om, at sundhed skal være en stor og vigtig prioritet ind i rammeaftalen og udmøntningen af de 1,6 milliarder kroner, sagde hun.
Naalakkersuisoq for Sundhed – og Personer for handicap svarede på, om 1,6 milliarder kroner er nok, hvis pengene også skal gå til en landingsbane i Ittoqqortoormiit og en dybvandshavn i Qaqortoq.
- Vi har en intern forståelse i naalakkersuisut af, at sundhed kommer til at fylde meget i den her økonomiske ramme, forsikrede Anna Wangenheim.
Hvordan de penge konkret skal fordeles på sundhedsvæsenets kommende budgetter, vil naalakkersuisoq for Finanser- og Skatter og Danmarks finansminister drøfte i den kommende tid, sagde hun.
