Jesper Olesen bliver cheflæge i en tid med få ressourcer og høje forventninger
- Der forskel på at beslutte og på at være leder. Og det er leder, jeg kommer til at være.
Sådan indledte Jesper Olsen med at svare, da KNR var forbi i starten af november, for at tale med den i dag nytiltrådte cheflæge for sundhedsvæsenet.
For hvad betyder det at blive ny cheflæge i en tid, hvor sundhedsvæsenet er presset til det yderste – både når det kommer til økonomi, antallet af ansatte og arbejdsbyrde?
Det har vi spurgt ind til.
- Der er en række forhold, vi er udfordrede på. Vi ser er en større og større del af befolkningen, der er ældre og dermed en øget belastning på sundhedsvæsenet, siger han.
Derudover er der færre og færre i den arbejdsdygtige alder.
- Vi er simpelthen ikke nok til at servicere bare på det niveau, som vi gør i dag. Om få år, vil vi stå med et problem.
Jesper Olesen landede første gang i Grønland for godt 26 år siden, hvor han begyndte at arbejde som ung læge på Dronning Ingrids Hospital og Sundhedscenter.
Senere uddannede han sig til speciallæge i almen medicin, og i 2008 blev han chefdistriktslæge på lægeklinikken i Nuuk. Et par år efter blev han ansat som ledende regionslæge i Region Sermersooq og har været det lige siden.
Indtil nu.
Spørger man manden selv, bliver hans kerneopgave som cheflæge at sikre, at alt det, som politikerne beslutter, kan blive brugt og fungere i praksis i hverdagen i sundhedsvæsenet.
Jesper Olesen håber dog også, at han i sin nye rolle kan være med til at påvirke i den modsatte retning.
- Både overfor borgerne men også over for politikerne – i forhold til, hvad der reelt set er realistisk og også, hvad der er smart, siger han.
Set fra Jesper Olesens nye stol er der nemlig nogle områder, hvor man sagtens kan skrue lidt på knapperne og ændre på nogle ting, så ressourcerne kan blive brugt smartere.
- Også i forhold til noget af det, vi gør nu. Det ville simpelthen være til gavn for flere. Det ville løfte sundhedstilbuddet til et andet niveau, siger han.
Vi kan gøre tingene smartere
En af de konkrete udfordringer og ændringer, som sundhedsvæsenet står overfor, er noget så fundamentalt som et forældet patientjournalsystem.
- Vores elektroniske patientjournal kan ikke fortsætte i den model, vi har nu. Det udløber simpelthen, og det er vores vigtigste arbejdsredskab, siger Jesper Olesen.
Derfor er det vigtigt snart at få styr på, hvad der skal afløse det gamle system.
- Og forhåbentlig også i en model, hvor den er lidt mere moderne, siger han og tilføjer:
- Det kunne sikkert være smart, hvis vi lettere kunne få adgang til borgernes sundhedsdata, men også at borgerne lettere kunne få adgang til deres egne oplysninger.
Ifølge Jesper Olesen bruger sundhedspersonalet ”relativt mange minutter” på at oplyse folk om deres sundhedsdata.
- Hvor mange recepter, de har tilbage for eksempel, hvor det kunne være smart, hvis de selv kunne slå det op, så slap vi for det, siger han.
Derudover står sundhedsvæsenet også over for en stor udfordring med mangel på sundhedsfagligt personale med de rette kompetencer. Noget KNR også har dækket tidligere.
Desværre er tendensen i udlandet dog, ifølge Jesper Olesen, at flere og flere læger vælger at specialisere i en ret ekstrem grad.
- Det kan være øjensygdomme eller en eller anden mavekræftform – at det er den slags, man bliver rigtig god til. Og det passer ikke særlig godt til Grønland, fordi vi har meget få af den type tilfælde, siger han.
I stedet har Grønland brug for læger, der kan lidt af det hele – og så må superspecialisterne være nogle, der bliver kaldt ind, når der er brug for dem, påpeger Jesper Olesen.
- Vi skal sørge for at blive ved med at holde os brede. Det er en udfordring, for generalisterne bliver der færre og færre af ude i resten af verden.
Når lægerne ikke længere kan findes i udlandet, må man erkende, at de skal laves her i landet, pointerer Jesper Olesen.
- Det er en af forudsætningerne for, at det her kommer til at lykkes.
Siden 2023 har man kunne tage hele speciallægeuddannelsen i almen medicin her i Grønland. Den mulighed håber Jesper Olesen, at flere vil benytte sig af.
- Af de fastansatte folk, vi har blandt andet her på SANA, er der rigtig mange, hvor deres baggrund er almen medicin, siger han.
Det gælder også ansatte andre steder i sundhedsvæsenet, eksempelvis i psykiatrien, tilføjer han.
- Så de bliver brugt mange forskellige steder.
Utilfredsheden skyldes ofte misforståelser
Det der længe har virket som den altoverskyggende årsag bag sundhedsvæsenets krise er økonomien.
Manglen på penge er også et stort problem, understreger Jesper Olesen.
- Aktuelt er sundhedsvæsenet udfordret økonomisk. Det er ingen hemmelighed, at vi bruger flere penge, end det man havde afsat til sundhed i Grønland, og det er jo et problem, siger han.
Men ifølge Jesper Olesen er det ikke kun økonomien, der sætter grænser for sundhedsvæsenet.
- Det er, at vi ikke kan skaffe de rigtige folk. De findes ikke eller ikke er interesseret i at arbejde i Grønland, siger han.
Derudover mener Jesper Olesen også, at noget af den kritik, som sundhedsvæsenet er omgærdet af, ofte er et resultat af urealistiske forventninger fra politikerne og borgerne.
- Desværre er der indimellem en forventning til os, som vi simpelthen ikke kan leve op til med de ressourcer, der er til vores rådighed, siger han.
Jesper Olesen pointerer, at hvis sundhedsvæsenet skal levere på det niveau, som de gør, kræver det en bedre forventningsafstemning med samfundet.
- Vi skal være enige om, at det er det her, vi kan her i Grønland, så det ikke er Sundhedsvæsenets frontpersonale, der bliver kritiseret, siger han.
- For jeg tror sådan set, at de fleste af vores ansatte egentlig også synes, at det da kunne være rart, hvis vi kunne levere det og det – men det kan vi ikke.
I september opstod der for eksempel stor utilfredshed og bekymring i Qeqertarsuaq, da sundhedsvæsenet meldte ud, at sundhedscenteret i byen fremover ville holde lukket efter klokken16.
Fra sundhedsledelsens side lød det, at den begrænsede åbningstid var en måde at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne. Derudover fremhævede de, at borgerne i hele landet altid kan komme i kontakt med sundhedsvæsenet døgnet rundt.
I tråd med det mener Jesper Olesen, at kritikken og uroen primært hvilede på misforståelser.
- De har stadigvæk kunne få kontakt til sundhedsvæsenet, siger han.
Samtidig påpeger Jesper Olesen, at kommunikationen mellem borgere og sundhedsvæsenet godt kan forbedres.
- Der er en del patienter, der for eksempel kontakter sundhedsvæsenet og siger, at de gerne vil snakke med lægen, og der har vi desværre indimellem noget personale, der tager det meget bogstaveligt, siger han og fortsætter:
- Og det er dér, hvor vi helt klart skal øve os i at spørge, hvad det var, patienten gerne ville tale med lægen om.
Omvendt er der også meget, man som borger kan gøre for at hjælpe sundhedspersonalet på vej, pointerer han.
- Vi har et begrænset sundhedsvæsen. Jo mere man gør for, at vi som sundhedsvæsen kan håndtere de problemer, der kommer ind, jo flere kan vi servicere, og jo mere rigtig rammer vi første gang, siger Jesper Olesen.
For sundhedsvæsenet vil enormt gerne hjælpe folk, understreger han.
- Alle med en sundhedsfaglig baggrund – altså sygeplejersker, læger, jordemødre – vi har formentlig valgt det her fag, fordi vi rigtig gerne vil hjælpe folk, siger han.
- Men vi har også en forpligtigelse til, at vi får fordelt ressourcen så fornuftigt som overhovedet muligt, så vi rent faktisk kan hjælpe så mange som muligt på det rigtige tidspunkt og på det rigtige niveau, siger Jesper Olesen.
