Dansk finanslov: Millioner til erhvervsstøtte og hjælp i anbringelsessager
Erhvervsudvikling, retssikkerhed og psykologhjælp til forældre, der har fået tvangsfjernet deres børn. Det er nogle af de initiativer, der er sikret midler til på den danske finanslov, der netop er landet torsdag.
Når det kommer til initiativer til Grønland, er det en historisk stor finanslov. Formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) og statsminister Mette Frederiksen indgik nemlig en rammeaftale i sidste måned, hvor der er afsat 1,6 milliarder kroner til investeringer i Grønland.
Udover milliardinvesteringerne, der fremgår af finansloven, har de grønlandske og færøske folketingspolitikere forhandlet om 120 millioner kroner, der udgør Nordatlantpuljen.
- Vi har fokuseret rigtig meget på erhvervsudvikling, idræt og kultur. Og så har vi også haft fokus på særligt børn og unge, som er en mærkesag for mig, siger Aaja Chemnitz (IA).
Inuit Ataqatigiit har fået støtte til 13 initiativer igennem, der blandt andet indebærer erhvervsudvikling og udvikling af idræt i Nuuk, Sisimiut og Tasiilaq.
- Set i lyset fra den ydre trussel fra Trump har der været brug for at skabe sammenhold. Vi har haft et valg, hvor der også ret tydeligt har vist sig en splittelse og en utilfredshed i det grønlandske samfund, som er vigtig at tage alvorlig, siger Chemnitz.
Ifølge Aaja Chemnitz er der udover midlerne på Nordatlantpuljen, som er de midler de grønlandske og færøske mandater forhandler om, mere på vej.
Hun oplyser, at hun i samarbejde med den færøske folketingspolitiker Anna Falkenberg har fået sikret 20,5 millioner kroner til Sjómaq – et projekt, der styrker båndene mellem børn og unge i rigsfællesskabet.
Retssikkerhed og psykologhjælp
Naleraq har haft spotlys på justitsområdet under dette års forhandlinger. Her er der afsat 19,6 millioner kroner over de næste fire år. Pengene skal udmøntes i samarbejde med justitsministeren og målrettes retssikkerhed, forebyggelse og støtte til grønlandske borgere, skriver Naleraq i en pressemeddelelse.
Naleraqs Elvira Kûitse, der frem til november er suppleant i Folketinget for Aki-Matilda Høegh-Dam, udtaler i pressemeddelelsen:
- Dette er ikke blot små forbedringer – det er investeringer i vores selvstændige kapacitet som samfund. Når vi bygger op herhjemme, styrker vi både vores befolkning og vores fremtidige handlekraft.
Samtidig er der også afsat penge til psykologiske støttetilbud til grønlandske forældre i anbringelsessager i Danmark.
Det høje antal anbringelser af grønlandske børn i Danmark er fortsat en betændt sag, der har fået demonstranter på gaderne i både Grønland og Danmark.
Løsning inde for et år
En anden betændt sag gennem årene er ligestilling af tjenestemandspensionerne i Grønland og Danmark, som også har fyldt under forhandlingerne.
Et lovforslag, der skal behandles den 28. november, skal ligestille pensionen for tjenestemænd i Grønland og Danmark. En tjenestemand er en medarbejder ansat under den danske stat som inde for politiet, domstolene og kriminalforsorgen.
- Jeg har hænderne halvt oppe, men ikke helt, før vi har fået behandlet lovforslaget, siger Aaja Chemnitz.
Det fremgår nemlig af lovforslaget, at pensionen hæves for de tjenestemænd i Grønland, som er på arbejdsmarkedet nu. Men ifølge Chemnitz er det vigtigt, at det også gælder de tjenestemænd, der er gået på pension.
- Det er en sag, jeg har kæmpet for i flere år, og som vi skal have behandlet på plads i denne her valgperiode. Det er ekstremt vigtigt for mig, at vi inden for et år finder en løsning, siger hun.
Finansloven er i år landet tidligere end den plejer. For de grønlandske folketingsmedlemmer venter forhandlinger på socialområdet, forskning og kulturområdet forud.
