Kim Leines første roman bliver til film

Den danske roman "Kalak” af forfatter Kim Leine skal nu filmatiseres.
Foto © : Gyldendal
30. november 2018 09:19

Det skriver B.T.

Romanen udkom i 2007 og er en selvbiografi af forfatterens barske liv i Grønland som stofmisbruger, mens han forsøger at passe sit arbejde som sygeplejerske og rollen som familiefar.

LÆS OGSÅ Kim Leine hædret med fornem pris

Kim Leine har siden skrevet flere romaner om Grønland og har de senere år opnået flere priser for sine værker. Senest blev han for en uge siden tildelt Kronprinseparrets Kulturpris og en håndsrækning på 500.000 kroner for sit forfatterskab.

Filmen ”Kalak” bliver produceret af selskabet Manna Film og vil gå i gang i 2020. Det er endnu uvist, hvem der skal spille rollen som Kim Leine i filmen.

LÆS OGSÅ Selvstændighedsdebatten er som et sort hul