Kangaatsiaq: Skolebørn glæder sig til den nye skole

For tre år siden blev de holdt hjemme fra skolen af deres forældre - nu ser de frem til at få en ny skole til næste år.
Skoleelev Kevin Lundblad Iversen håber, at den nye skole vil have flere lokaler. Foto © : KNR
05. september 2021 11:07

I Kangaatsiaq er man stadig fuld i gang med at bygge en ny skole færdig.

Indtil videre har skoleeleverne i Kangaatsiaq tålmodigt gået til undervisning i forskellige lokaler rundt omkring i byen, efter at den ældste del af deres skole blev lukket ned som følge af skimmelsvamp.

Og det har givet udfordringer. 

- Vores skole er gammel og klemt, og der mangler lokaler. Jeg håber, at der bliver nok af lokaler i den nye skole, og jeg glæder mig til den er færdig, siger Kevin Lundblad Iversen, der er skoleelev i Kangaatsiaq.

En ny skole er nemlig ved at blive opført ved siden af den eksisterende skole. Og det har forældrene til omkring 70 elever kæmpet for. Blandt andet ved at holde dem hjemme fra skolen for tre år siden. 

Så det er ikke kun Kevin Lundblad Iversen og hans skolekammerater, der glæder sig til nye skole, som skal stå færdigt i juni 2021. 

LÆS OGSÅ Forældre holder deres børn hjemme fra skole i protest

- Vi følger byggeriet af skolen, som vi kan se skrider fremad. Vi glæder os lige så meget som børnene, siger Søren Brønlund, der er formand for forældrerepræsentationen i Kangaatsiaq.

Den ældste del af skolen i Kangaatsiaq har været lukket ned i flere år på grund af skimmelsvamp, så undervisningen af skolebørn er flyttet i forskellige lokaler i Kangaatsiaq by.

- På grund af varmen og vinden, når det ind til vores arbejdsplads, men de lokaler bliver ikke brugt til undervisning, siger Sussi Adelholm, der er skoleinspektør i Kangaatsiap Atuarfia.

Har ikke været en særlig attraktiv arbejdsplads

En ny skole har altså været på ønskelisten i flere år, og der har været fuld damp på, for at gøre ønsket til virkelighed.

LÆS OGSÅ Kangaatsiaq får en ny skole

- Vi har presset på for vores børns sundhed, og det har været vores vigtigste argument for at få en ny skole. 

For det står i lovgivningen om skoler, at børn skal have sunde og gode omgivelser, siger Søren Brønlund.

Skolen har 14 lærere og lidt over 70 elever. 

Men på grund af problemerne med skimmelsvamp har det været svært for skolen at holde på personalet. 

- Det har ikke været en attraktiv arbejdsplads, der har været stor udskiftning af lærere, blandt andet fordi de, som blev ansat, har haft allergi og har måtte sige op for at passe på deres sundhed. 

- Jeg er helt sikker på, at det vil gøre det til en mere attraktiv arbejdsplads, at vi får en meget moderne skole, siger Sussi Adelholm.

LÆS OGSÅ Forældre holder deres børn hjemme fra skole i protest

Skoleeleven Kevin Lundblad Iversen håber derfor også, at de vil få stabile lærere, når den nye skole er færdig. 

- Jeg håber ikke, at der vil være udskiftning blandt lærerne, som vi ellers er vant til, siger Kevin Lundblad Iversen.

Den nye skole i Kangaatsiaq kommer til at koste cirka 65 millioner kroner. Det er Kommune Qeqertalik der har finansieret den, mens Selvstyret har ydet et tilskud på 13,4 millioner kroner til byggeriet.

KJ Greenland A/S står for byggeriet af den nye skole.

Rettelse 7. september 2021, klokken 09.02: Vi har fjernet et afsnit, hvor vi i første omgang fortalte, at eleverne i flere ikke har modtaget undervisning i biologi og fysik. Der bliver undervist i de nævnte fag, fortæller skolen.