Inatsisartut støtter forslag om økonomisk støtte til fangere udsat for klimaforandringer
I går førstebehandlede Inatsisartut et forslag om at yde økonomisk hjælp til fiskere og fangere, som bliver ramt på deres erhverv af katastrofelignende hændelser, som er forsaget af klimaforandringerne.
Forslaget går ud på, at der skal laves en særskilt konto på finansloven, som kun kan benyttes, hvis man, som fisker eller fanger midlertidigt ikke kan udføre sit arbejde på grund af klimaforandringerne.
Ved gårsdagens behandling mødte forslaget opbakning i alle partier, selvom oppositionen ønskede svar på blandt andet økonomien bag. Forslaget blev sendt videre til behandling i finans- og skatteudvalget forud for anden behandlingen i Inatsisartut 30. maj.
- Vi og resten af verden oplever konsekvenserne af klimaforandringerne, som har konsekvenser for alle dele af vores samfund. Men den gruppe, som er mest udsat for de globale klimaforandringer, er fangere og fiskere, og de har behov for støtte, sagde Agathe Fontain fra IA, da hun fremsatte lovforslaget.
Opbakning med forbehold
Under debatten i Inatsisartut påpegede flere partier, at man til trods for opbakningen til forslaget, manglede en afklaring af økonomien bag, samt en afklaring af, hvornår en situation kan kaldes en katastrofe.
- Vi stiller forslaget videre til udvalget, så disse spørgsmål kan blive stillet, sagde formand for Demokraatit, Jens Frederik Nielsen til KNR efter debatten.
Også naalakkersuisoq for miljø Kalistat Lund bakkede op om forslaget, men under debatten understregede han, at man allerede arbejder på at ændre på loven, og derfor stillede naalakkersuisut også et ændringsforslag, som vil blive præsenteret til forårssamlingen til næste år. Hvad dette ændringsforslag konkret handler om blev ikke uddybet i salen.
- Reguleringer har man altid brug for, men det er svært at vurdere, hvad der er klimaforandringer, og hvad der er dårligt vejr, og det er sådanne ting at naalakkersuisut vil tage stilling til i ændringsforslaget, siger han.
Selvom det glæder Agathe Fontain, som har stillet forslaget, at naalakkersuisut tager stilling, ønsker hun en hurtigere behandling, end den som naalakkersuisut fremlægger.
- Det vil være godt, hvis de familier som bliver ramt af disse situationer, kan få hjælp så hurtigt som muligt, siger hun.
Fangere håber på nødkasse
En af dem, som håber, at lovforslaget bliver en realitet indenfor den nærmeste fremtid, er Jens Danielsen, der erhverver sig som fanger i Qaanaaq.
Han oplevede på egen hånd, hvordan klimaforandringerne påvirkede hans erhverv i vintermånederne, da det dårlige vintervejr forhindrede fangerne i bygden i at gå på fangst.
- Jeg håber, at der oprettes en nødkasse til fangere og fiskere, som man kan søge som enkeltperson i en nødsituation. Det ville være eminent at etablere sådan en fond, siger Jens Danielsen.
Ifølge Thimotheus Petersen, som er formand for den lokale fisker og fanger organisation i Kullorsuaq, betød vinterens dårlige vejr, at flere familier stod i økonomisk udfordrende situationer, da fangerne som ikke kunne opretteholde deres erhverv i periode, ikke kunne finde arbejde andre steder, da de kun var midlertidigt ledige.
- Vi kan ikke blive arbejdere alle sammen, både fordi mange mangler erfaring indenfor andre erhverv, men også fordi det ikke er nemt at forlade fisker- og fangererhvervet, når man er vokset op med det, siger Thimotheus Petersen.
Forslaget skal anden behandles i Inatsisartut 30. maj.
