El og vand: Immanuelsen vil genindføre ens priser for alle

Medlem af Inatsisartut for Siumut, Jens Immanuelsen, arbejder for at genindføre et landsdækkende ensprissystem på el og vand.
Foto © : Phil Roeder/Flickr Creative Commons
Skrevet af Nathan Kreutzmann
11. maj 2017 15:50

Ved at stille et beslutningsforslag til Inatsisartut om, at Naalakkersuisut skal udarbejde en rapport om, hvilke følger en genindførelse af ensprissystemet vil få. Inatsisartut vedtog forslaget tirsdag d. 10. maj.

Jens Immanuelsen mener, at ensprissystemet er den mest solidariske måde at sørge for, at alle har lige adgang til el og vand.

- Hvis vi skal betragtes som et sammenhængende og solidarisk samfund, så må vi også være fælles om at bære den samme byrde, siger Jens Immanuelsen.

LÆS OGSÅ Hans Enoksen indrømmer afskaffelsen af ensprissystemet var hans egen fejl

De største byer i Grønland får elforsyningen fra vandkraftværker og der betales en minimalpris, som dog er lidt højere i forhold til kostægte priser, altså den reelle, lokale pris for at producere el.

Men der bør ske en yderligere ligestilling.

- Når brugen af vandkraftværker øges, så har de fået denne mulighed for, at de bærer en lettere byrde gennem samfundets solidaritet til betalingen og siger samtidig, at de bærer byrden solidarisk. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til ånden i solidaritet, Jens Immanuelsen.

LÆS OGSÅ Opgør med ensprissystemet

Demokraterne vil vente på rapporten

Men oppositionen er ikke varme på ideen.

- Fra Demokraternes side ønsker vi at kende følgerne først, men med hensyn til en genindførelse, så mener vi, at det er at skyde forbi, at afskaffe ensprissystemet og genindføre det. Så vi vil vurdere det som dårligt politisk arbejde, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Men forslagsstilleren ønsker at forebygge udflytningen fra de byer og bygder, hvor der betales mest.

- Enhver politiker kan forestille sig den situation, hvor vi måske kan sige, at folk i stilhed tvinges til at flytte, siger Jens Immanuelsen.