Hans Enoksen indrømmer afskaffelsen af ensprissystemet var hans egen fejl
Men systemet blev ophævet i 2005 for at skabe ægte omkostningspriser til gavn for byernes erhvervsliv, men ophævelsen betød samtidig, at priserne steg voldsomt i bygderne.
Og i dag indrømmer Hans Enoksen, at fjernelsen af ensprissystemet ikke var en klog politisk beslutning set i forhold til bygdernes udvikling. Og hans indrømmelser falder, mens han er i fuld gang med at stifte et nyt parti, hvor netop bygderne fylder meget.
- Fjernelsen af ensprissystemet var til stor skade for nogen i samfundet, men for andre en stor økonomisk gevinst. To år efter ensprissystemet trådte i kraft, så vi at den ikke var til stor gavn for bygdesamfundet. Derfor fik bygderne tilskud for el og vand og på den måde rettede vi vores fejl, siger Hans Enoksen og gør opmærksom på, at tilskuddet til bygderne under hans regeringstid ikke har været noget at råbe hurra for.
Hans Enoksen var formand for Naalakkersuisut fra 2001 til 2009.
Men nu skal tønden vendes. At leve i bygderne skal være mere attraktivt, siger Hans Enoksen. I dag har Naalakkersuisut, med Siumut i spidsen, givet tilskud til kun at bygge 15 boliger, fordelt på over 60 bygder i Grønland. Men bygderne har brug for flere boliger, mener Hans Enoksen.
- I alt for mange år har der ikke været økonomisk indsprøjtning til bygderne. Efter fem år uden at give tilskud til boligerne i bygderne, er der endelig i år givet tilskud til at bygge boliger, siger Hans Enoksen.
De fleste huse, der bygges i bygderne og yderdistrikterne er et samlesæt, så man hurtigere og lettere kan bygge et hus for eksempel i løbet af en sommersæson.
Men de fleste huse bliver ikke bygget og ligger bare på jorden og samler støv. Det problem gjorde bygdefolk politikerne opmærksom på, da der efterhånden var alt for mange huse, der bare lå og flød.
Også den problematik vil Hans Enoksens nye parti, Naleraq gøre noget ved.
- Et hus til 500.000 kroner er alt for dyrt for bygdefolk. Mens jeg var formand for Landssstyret, indførte jeg et tilskud der gør, at det blev billigere for bygdefolk at bygge huse, sådan at man i starten kun betalte 5 procent af husets pris. Den form for tilskud vil vi i vores nye parti genindføre.
Sagde Hans Enoksen, som d. 3. januar i år meldte sig ud af Siumut i protest mod blandt andet partiets fiskeripolitik.
Ensprissystemet blev ophævet med virkning fra d. 1. januar 2005.