Forsker: Hold øje med affaldet på Camp Century

Der bør holdes øje med de giftige amerikanske efterladenskaber i Camp Century øst for Pituffik, for det vil være for dyrt at rydde op på nu, fortæller forskeren bag undersøgelsen, som har vist, at Camp Century vil udgøre en miljørisiko i fremtiden.
- Vi ved, at der er omkring 9200 tons materiale begravet ved Camp Century, så selvom kun en lille del - eksempelvis én procent indeholder PCB - så vil det stadigvæk være en stor mængde PCP, siger William Colgan.
17. august 2016 13:37

- Årsagen til at vi ikke skal handle nu er, at det vil være usædvanlig dyrt at rejse til Camp Century og grave et kæmpe stort hul, siger den canadiske klima og - gletsjerforsker fra York University, William Colgan.

Han har ledet forskningsarbejdet, der har skabt fornyet opmærksomhed om den forladte amerikanske militærbase Camp Century, der ligger under indlandsisen lidt over 200 kilometer øst for Pituffik.

William Colgan fortæller, at basen i øjeblikket befinder sig cirka 35 meter under overfladen, og at det derfor vil være meget bekosteligt at fjerne forureningen nu. Desuden er forureningen sikkert indkapslet i isen uden at være til fare for miljøet.

Læs også Dansk Folkeparti tager Camp Century-oprydning med ro

Der bør dog holdes øje med den forladte base, da der er betydelige mængder giftigt affald, hvor miljøgiften PCB er den mest alvorlige.

- Vi ved, at der er omkring 9200 tons materiale begravet ved Camp Century, så selvom kun en lille del - eksempelvis én procent indeholder PCB, så vil det stadigvæk være en stor mængde PCP, siger William Colgan.

PCB er særdeles skadeligt for miljøet, og især isbjørne har vist sig at sårbare overfor giften. For mennesker er giften også alvorlig - og den skaber samme problemer, som hvis kvinder ryger og drikker under deres graviditet, forklarer Colgan.

Læs også Ekspert: Ingen aftale om oprydning af Camp Century

Ifølge forskeren skal politikerne dog få gjort noget ved sagen før, at isen er smeltet væk, og basen ligger frit tilgængelig på overfladen.

- Smeltevand fra overfladen vil trænge ned gennem isen og strømme gennem Camp Century på vej mod kysten og fjerne kemikalierne fra Camp Century, længe før at basen kommer op til overfladen, siger William Colgan.

Det vil sige når basen ligger på 10 meters dybde og ikke 35 meters dybde, forklare Colgan.

Læs også Forskere: Camp Century udgør en miljørisiko

Ud over giften PCB, er der også efterladt radioaktivt vand i Camp Century. William Colgan forklarer, at den radioaktive forurening svarer til cirka en tusinde del af den forurening, der skete, da B52 bombeflyet faldt ned ved Pituffik i 1968.

Ifølge forskeren er der kendte teknikker, hvormed man kan håndtere og fjerne det farlige affald ved Camp Century. Derfor er det ifølge William Colgan først og fremmest vigtigt at finde en politisk løsning på problemet, så miljøetbliver beskyttet.

Læs også IA bekymret over potentiel forureningstrussel