Grumme beretninger fra spiralsagen er i strid med menneskerettighederne

Selvom de to nye rapporter om spiralsagen ikke kunne blive enige om spørgsmålet om folkedrab, er der enighed om mulige brud på menneskerettighederne.
Statsminister Mette Frederiksen har sagt undskyld for spiralsagen, og i august vedtog Folketinget en godtgørelse til de berørte kvinder på 300.000 kr. Her er det en mindesten fra undskyldningsceremonien i september. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skrevet af Emil Weis
05. september 2026 09:59

Artiklens indhold kan virke voldsom på nogen personer. Hvis man har brug for at tale med nogen om emnet, så kan man kontakte Inulerivik på 80 11 90. 

Bækkeninfektioner, barnløshed og smerter i underlivet er blot nogle få af de ting, som kvinder, der fik opsat spiraler fra 1960’erne og årtier frem, beretter om, ifølge de to nye rapporter. 

De to rapporter, der blev offentliggjort af naalakkersuisut i slutningen af august, har prøvet at besvare, hvorvidt Danmark har overtrådt internationale menneskerettigheder i forbindelse med oplægningen af spiraler på grønlandske kvinder.

Det er sket ved blandt andet at gennemgå offentligt tilgængeligt materiale, som den uvildige udredning af antikonceptionssagen fra sidste år og den civile retssag mod den danske stat fra 2023.  

Og selvom de to rapporter er uenige om, hvorvidt det er muligt, at Danmark har begået folkedrab, så mener de begge, at der kan være tale om krænkelser af konventionerne hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. 

Det er da også grumme beretninger, der er beskrevet i de to rapporter. 

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De krævede samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.
  • I december 2025 meldte den danske regering ud, at de vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. 
  • I august 2026 blev den lov, der skal gøre det muligt at udbetale godtgørelse, vedtaget i Folketinget.

Blandt andet fortæller en læge i 1973, hvordan en anden læge i Grønland opsatte hjemmelavede spiraler: 

- Som en kuriositet kan det nævnes, at der i 1965 blev opsat tyve hjemmelavede ‘spiraler’, skrev lægen til landslægen i Grønland. 

Alvorlige konsekvenser

I den ene rapport, som er udarbejdet af advokat Dalee Sambo Dorough og jurist Miriam Cullen, og som også er den rapport naalakkersuisut forholder sig til, beskrives nogle af de konsekvenser som spiralen havde for de berørte kvinder. 

Blandt andet fremhæves brugen af den største af de spiraler, man kunne få fra Lippes Loop. 

Ifølge en instruktion til læger i Grønland fra 1968, så skulle de "i videst muligt omfang gør brug af den største type spiral, D, eftersom der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af den anvendte spiral og metodens sikkerhed”, står der i rapporten. 

De to nye rapporter er ikke enige om, hvorvidt Danmark begik folkedrab mod Grønland i antikonceptionssagen. Den ene rapport siger nej, mens den anden rapport vurderer, at folkedrab er en “mulig konklusion”. Foto © : Morten Heilmann / KNR

I rapporten bemærker eksperterne at brugen af større spiraler øger fysiske risici – især hos børn eller kvinder, der ikke har født – samtidigt med at der er mindre risiko for at blive gravid. 

Landslægen i Grønland anerkender da også, at spiralen kan give "særlige problemer i form af bivirkninger og spontan udstødning af spiralen" for kvinder, der ikke har født. 

Nye rapporter i spiralsagen

  • I august 2024 igangsætter naalakkersuisut en undersøgelse af 'de menneskeretlige aspekter af spiralsagen', som også bliver kaldt antikonceptionssagen.
  • Den fokuserer på, hvilke menneskeovertrædelser der er sket i spiralsagen og undersøger de juridiske spørgsmål heriblandt, om der var tale om folkedrab.
  • Undersøgelsen er pågået sideløbende med den uvildige udredning af spiralsagen, som blev aftalt mellem naalakkersuisut og den danske regering. Ifølge Naaja H. Nathanielsen (IA) igangsatte naalakkersuisut egen undersøgelse, da disse spørgsmål ikke var en del af den uvildige udredning.
  • Undersøgelsen har også fokus på sager om ufrivillig præventionsbehandling, der er sket efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
  • Rapporten skulle oprindeligt afleveres i maj 2025, men blev forsinket. Den blev først rykket til februar og dernæst til maj 2026. I maj blev offentliggørelsen rykket endnu engang til august.
  • Ekspertholdet består af advokat Dalee Sambo Dorough, advokat Jonas Christoffersen, forsker i psykologi og chefpsykolog i Kommune Qeqertalik, Jensine Nedergaard, og forsker og jurist Miriam Cullen.
  • Efter en uoverensstemmelse i ekspertgruppen besluttede to af eksperterne at træde ud af holdet i december og januar 2026. De har afleveret en rapport for sig. Dermed har naalakkersuisut modtaget to rapporter. 
  • Rapporterne blev offentliggjort i august 2026.

De to eksperter fremhæver, hvordan flere kvinder i den uvildige udredning om spiralsagen fra 2025 har fortalt om store gener.

- Nogle kvinder, der har fået opsat en spiral, har rapporteret om alvorlige bækkeninfektioner i perioden efter opsættelsen, hvilket i flere tilfælde har resulteret i langvarig hospitalsindlæggelse, står der i den uvildige udredning fra 2025: 

- Derudover har der været flere tilfælde af spiraler, som ikke var eller ikke længere var i livmoderhulen, og tilfælde, hvor mere end én spiral var blevet opsat i den samme kvindes livmoder.

Det var ifølge udredningen heller ikke nemt at få lov til at få fjernet spiralen: 

- Flere kvinder, især piger under 18 år, husker, at det var vanskeligt at få spiralen fjernet, da de tog på hospitalet, på grund af underlivssmerter, øget menstruationsblødning og bækkeninfektioner, står der: 

- Kvinderne erindrer, at deres klager og fysiske ubehag ikke blev lyttet til med den begrundelse, at de ville blive gravide.

Manglende samtykke

Et af de helt centrale spørgsmål i spiralsagen er, om kvinderne har fået opsat spiral uden at give samtykke til det. 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver nemlig det enkelte menneske frihed til familieliv og at bestemme over egen krop. 

Den anden rapport, som er lavet af advokat Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, og forsker i psykologi, Jensine Nedergaard, som er tidligere chefpsykolog i Kommune Qeqertalik, peger på, at der har været manglende samtykke. 

Jensine Frederiksen Kreutzmann er en af de berørte kvinder i spiralsagen. Hun både græd og var glad, da hun hørte, at rapporterne skulle offentliggøres. Foto © : Paalu Møller / KNR

De to eksperter har dog svært ved at vurdere omfanget af overtrædelserne fra lægerne. 

- Der er bekymrende tegn på, at nogle læger kan have udsat deres patienter for en sådan energisk eller hurtig overtalelse, at lægen reelt ikke har respekteret retten til selvbestemmelse, står der i rapporten: 

- Der er desuden god grund til at tro, at forholdet mellem læger og patienter har ført til banale men ikke desto mindre alvorlige misforståelser, hvor lægen har troet, at der blev afgivet et konkret samtykke, men hvor patienten ikke ønskede at samtykke. 

En af rapportens centrale pointer er, at der i datiden ikke var samme krav til samtykke fra patienter. 

I dag arbejder læger med et langt mere omfattende form for informeret samtykke, men dengang kunne det være nok, at patienter ikke modsatte sig, eller at samtykke kunne være at kvinden frivilligt lagde sig på briksen, forklarer rapporten. 

I den anden rapport lægger eksperterne meget vægt på det, lægerne selv beskriver som ‘aktivt motiverende teknikker’ med henblik på at overtale kvinderne til at tage mod spiral. 

Miriam Cullen og Dalee Sambo Dorough citerer flere læger fra dengang blandt andet for at tale om ‘direkte og personlig indflydelse’ fra lægen. 

- Sådanne episoder blev arrangeret uden ubetydelig hensyntagen til informeret samtykke, hvilket kun ville sløre problemet – lægen vidste bedre alligevel, skriver en læge fra dengang, ifølge rapporten. 

Brud på menneskerettighederne

Rapporten fra Miriam Cullen og Dalee Sambo Dorough peger på flere brud på menneskerettighederne, da danske læger opsatte spiraler uden tilstrækkeligt samtykke. 

- Forfatterne finder, at der eksisterer rimeligt grundlag for at antage, at ufrivillig prævention som beskrevet i denne rapport krænker retten til fravær af indblanding i retten til familie- og privatliv som beskyttet af artikel 8 i EMRK, skriver de om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). 

De to eksperter peger dog også på overtrædelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den sikrer personer mod tortur, grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling. 

- Der er rimelig grund til at antage, at tildelingen af prævention i Kalaallit Nunaat har ført til alvorlig fysisk eller psykisk skade, som ville udgøre mishandling i strid med artikel 3 i EMRK, skriver de to forfattere: 

- Derudover kunne opsætning af Lippes Loop D i et barns livmoderhule udgøre den alvorlighedsgrad, der kræves for at bevise tortur – især når en anmodning om fjernelse af den blev afvist. 

- Nu har vi alle herboende den uacceptable installation på skrift. Det er et uacceptabelt forhold, der ikke alene har givet fysiske ar, men også psykisk, sagde Mariane Paviasen Jensen på pressemødet om de to nye rapporter. Foto © : Pauli Wille / KNR

Også rapporten af Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard vurderer, at der kan være brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8: 

- Der har i hele perioden fra 1960 til 2025 været krav om juridisk samtykke, hvorfor oplægning af spiral uden tilstrækkeligt juridisk samtykke som udgangspunkt udgør en krænkelse af artikel 8. 

De to eksperter mener også, at der ‘undtagelsesvist og i særlige tilfælde’ kan være tale om en krænkelse af artikel 3 mod tortur og grusom behandling. 

- Det er nærliggende at antage, at piger/kvinder, der har fået oplagt spiral uden at vide det og derfor har haft spiral i længere tid og eventuelt med midlertidig eller permanent barnløshed til følge, kan være omfattet af artikel 3, står der i rapporten. 

I det hele taget lægger de to eksperter vægt på, at det kræver individuelle vurderinger af hver sag ved en domstol, om der har været krænkelser af artikel 8 og 3. 

Da formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA), holdte pressemøde i slutningen af august, blev det dog ikke nævnt, at man vil føre sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaards rapport vurderer da også, at den godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte kvinder, som blev vedtaget i slutningen af august, ligger i den høje ende i forhold til erstatninger hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I den anden rapport mener man, at beløbet kan være højere.

I stedet lægger naalakkersuisut op til, at man vil have en forsoningskommission med Danmark.