Den danske statsminister Mette Frederiksen er positiv over for at nedsætte en forsoningskommission med Grønland.

Det skriver hun i en pressemeddelelse, efter at to nye rapporter om spiralskandalen fredag blev offentliggjort.

På et pressemøde fredag sagde formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA), at Danmark bør tage del i en forsoningsproces med Grønland.

Det er statsministeren positiv over for.

- En forsoningskommission giver os mulighed for at kigge tilbage på mørket i vores fælles historie og forholde os kritisk til den og anerkende den smerte, den kan have forvoldt.

- Den kan bibringe os forståelse af fortidens mørke kapitler og derved vise os vej til forsoning. Hvis vi griber arbejdet velovervejet og tænksomt an, så kan det skabe en fælles vej for vores fremtidige samarbejde, som bygger på tre grundsten: Tillid. Respekt. Ligeværd, udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Den danske regering nævnte også muligheden for en forsoningskommission med Grønland i regeringsgrundlaget fra juni.

Har ikke handlet om at pege fingre

Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Naaja H. Nathanielsen bakker også op om en forsoningsproces.

Hun var som tidligere naalakkersuisoq for justitsområdet med til at igangsætte arbejdet med rapporterne.

- Vi har haft behov for at vide, hvad der er sket i fortiden. Det har været det drivende at få alle fakta på bordet, og det har vi nu.

- Det har ikke handlet om at pege fingre. Det er vores egen proces i Grønland, der handler om at forstå den historie, vi har været igennem, siger hun.

Det er vigtigt med den nye viden, der i rapporterne slår fast, at der er sket brud på menneskerettigheder, da grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler, fortsætter hun.

- Vi havde brug for, at det blev sagt højt, at der er krænket rettigheder. Det står nu sort på hvidt og er ikke til diskussion mere.

Naaja H. Nathanielsen mener samtidig, at tiden er mere moden til en forsoningsproces, end den var tidligere.

Allerede i 2013 var der et ønske i Grønland om en forsoningskommission. Dengang afviste den danske regering idéen. 

Den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt argumenterede for, at Danmark ikke havde behov for forsoning.

Det resulterede i, at Grønland nedsatte sin egen forsoningskommission.

- Vi har jo stået her før og tænkt, at det var det, der var behov for, for at vi kunne komme overens med fortiden.

- Det har været et sværere miljø at gøre det i tidligere, hvor der måske heller ikke fra dansk side var en erkendelse af de sager, der ligger, og den kompleksitet og de krænkelser, der ligger i fortiden, siger Naaja H. Nathanielsen.

Naaja H. Nathanielsen kigger op på flere af de berørte kvinder fra spiralsagen, der var dukket op i Folketinget under afstemningen af det lovforslag, der skal give dem godtgørelse. Foto © : Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Situationen er en anden i dag, fortsætter hun.

Det var blandt andet tydeligt, da et bredt flertal i Folketinget torsdag vedtog den lov, der skal give godtgørelse til kvinderne i spiralsagen.

- En regering, der måske også er mere parate til at adressere de svære ting, siger Naaja H. Nathanielsen.

To rapporter fremfor én

De to nye rapporter undersøger blandt andet, hvilke menneskerettigheder der blev krænket i spiralsagen, og om der var tale om folkedrab, da grønlandske piger og kvinder fra 1960’erne fik opsat spiraler uden deres samtykke.

Naalakkersuisut har modtaget to rapporter i stedet for én, fordi der undervejs opstod uenighed i ekspertgruppen.

Det resulterede i, at to af eksperterne, advokat Jonas Christoffersen og forsker Jensine Nedergaard, afleverede deres eget bidrag.

De afviser, at der er sket folkedrab.

Den anden rapport, som eksperterne Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen står bag, vurderer derimod, at spørgsmålet er komplekst og kun kan afgøres af en domstol.

På pressemødet fredag kom det frem, at naalakkersuisut læner sig op ad Dorough og Cullens rapport.

Det skyldes blandt andet, at Christoffersen og Nedergaards rapport er blevet kritiseret i et såkaldt peer-review, hvor to andre eksperter har bedømt arbejdet. Kritikken går blandt andet på, at rapporten ikke lever op til kommissoriet.

Dorough og Cullen vurderer samtidig, at de ufrivillige spiraler har medført flere brud på menneskerettighederne og oprindelige folks rettigheder.

Det gælder blandt andet retten til privat- og familieliv, retten til et liv fri for tortur og anden nedværdigende behandling samt retten til et liv fri for diskrimination.

Spørgsmålet om folkedrab

Spørgsmålene om de menneskeretlige og juridiske aspekter af spiralsagen blev taget op, efter at den danske regering, ifølge Naaja H. Nathanielsen, havde afvist at lade det fokus indgå i den historiske udredning af sagen.

Forrige år slog den daværende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), fast i et DR-interview, at Danmark havde begået folkedrab med spiralkampagnen.

Så klart blev det ikke sagt på pressemødet fredag.

Her sagde Mariane Paviasen Jensen, at hun anbefaler folk selv at læse rapporterne, når det gælder spørgsmålet om folkedrab.

- Vi kan ikke sige på vegne af naalakkersuisut, om der har været folkedrab. Det er noget, vi kan diskutere i det videre samarbejde.

Ifølge Naaja H. Nathanielsen viser rapporterne, at det daværende naalakkersuisut havde en berettiget fornemmelse af, at der var sket krænkelser af rettigheder.

Hun henviser til den bestemmelse i folkedrabskonventionen, der omfatter handlinger, som har til formål at forhindre fødsler inden for en bestemt national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.

- De (Dorough og Cullen, red.) konkluderer jo, at den danske stat jævnfør konventionen burde have forhindret det (spiralpraksissen, red.) i at ske og undersøgt det nærmere.

- Så man kan sige, at den praksis, som spiralprogrammet var, var i strid med en række rettigheder, og det er nu slået fast, siger hun.