Har Danmark begået folkedrab? To nye rapporter giver nu noget af svaret
De har fortalt om at komme grædende ud fra lægen.
Om smertefulde og traumatiserende spiraloplægninger, som skete uden deres samtykke.
Nu har en ekspertgruppe undersøgt, om Danmark begik folkedrab, da grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiraler i 1960’erne og årtier frem.
Fredag har naalakkersuisut offentliggjort rapporterne, der dykker ned i de menneskeretlige og juridiske aspekter i spiralsagen - herunder hvilke brud på menneskerettighederne der er begået.
I halvandet år har eksperterne været i gang, men undervejs opstod der en uoverensstemmelse i gruppen.
Derfor har de nu afleveret to fremfor én rapport.
Den ene afviser, at der er tale om folkedrab, mens den anden vurderer, at spørgsmålet fortsat er komplekst.
Ikke nok beviser for folkedrab
Bag den ene rapport står advokat Jonas Christoffersen, der er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, og forsker i psykologi, Jensine Nedergaard, som er tidligere chefpsykolog i Kommune Qeqertalik.
Her er svaret ifølge eksperterne klart. Der var ikke tale om folkedrab.
- Oplægning af spiral uden samtykke kan under tvangsprægede omstændigheder være omfattet af folkedrabskonventionens artikel 2, litra d, men der er intet empirisk belæg for at antage, at nogen dansk eller grønlandsk myndighed eller sundhedsperson på noget tidspunkt har haft nogen intention om at ødelægge den grønlandske befolkning helt eller delvist, står der i rapporten:
- Der er intet empirisk belæg for at antage, at noget folkedrab har fundet sted.
Den bestemmelse, som eksperterne henviser til i folkedrabskonventionen, omfatter handlinger, der har til formål at forhindre fødsler inden for en bestemt national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Det kan være tvangssterilisation, tvangsaborter eller andre former for tvang, der systematisk begrænser gruppens mulighed for at få børn.
Eksperterne peger således på, at der godt kan være tale om, at enkelte læger har villet begrænse grønlænderes mulighed for at få børn.
Men der mangler ifølge dem en hensigt fra den danske stat om, at man har villet ødelægge den grønlandske befolkning.
Begge kriterier skal være opfyldt, før der ifølge konventionen er tale om folkedrab.
Et spørgsmål om tvang
Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard skriver fortsat i rapporten, at de ikke er i tvivl om, at grønlandske piger og kvinder har fået oplagt spiral uden tilstrækkeligt samtykke.
Men de understreger samtidig, at selv hvis en læge ikke har sikret sig, at patienten har givet et tilstrækkeligt samtykke, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om tvang i folkedrabskonventionens forstand.
- Det må i den forbindelse holdes in mente, at der kan være mange årsager til, at piger og kvinder ikke har oplevet at have samtykket fuldt ud til at få oplagt spiral, skriver forfatterne.
Spørgsmålet om folkedrab kan dog til dels være på tale, hvis lægen eksempelvis har brugt fysisk eller psykisk tvang for at få kvinden til at få opsat spiral
- Hvis en læge derimod ved anvendelse af fysisk eller psykisk tvang eller på anden måde har overvundet patientens modstand, kan foranstaltningen anses for at have en sådan tvangsmæssig karakter, skriver de.
Eksperterne understreger dog, at der ikke er dokumentation for at konkludere, at det var tilfældet, fordi de ikke har ‘nærmere konkrete vidnesbyrd’ om det.
Intet klart svar på folkedrab
Begge de to rapporter konkluderer, at spiralsagen kan udgøre flere brud på menneskerettighederne og oprindelige folks rettigheder.
Men dykker man ned i spørgsmålet om folkedrab i den anden rapport, så er svaret hverken klart ja eller nej.
Ifølge forfatterne bag rapporten, Dalee Sambo Dorough, ekspert i internationale menneskerettigheder og tidligere international formand for ICC, og Miriam Cullen, forsker og jurist, er der ikke et entydigt svar på det.
- En endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er fortsat kompleks og kan kun træffes af en domstol med jurisdiktion, autoritet og ressourcer til at indkalde og gennemgå alle tilgængelige beviser, konkluderer de to eksperter.
Dorough og Cullen vurderer på baggrund af det materiale, de har gennemgået, at der ikke er grundlag for at konkludere, at formålet med præventionspraksissen nødvendigvis var helt eller delvist at ødelægge inuit i Grønland.
De peger dog på, at ønsket om at begrænse befolkningstilvæksten blandt inuit kan have haft betydning for, hvordan nogle læger håndterede prævention.
Det gjaldt blandt andet oplægning af spiraler ved hjælp af det, rapporten beskriver som “aktivt motiverende teknikker” eller “entusiastisk overtalelse”, samt tilfælde, hvor spiraler ikke blev fjernet, selv om kvinderne bad om det.
Ifølge rapporten kendte landslægen til denne praksis og støttede den.
- Det er vanskeligt at forestille sig omstændigheder, hvor et forsøg på at reducere befolkningen i en enkelt etnisk gruppe væsentligt ikke kan udgøre en hensigt om delvist at ødelægge denne etnicitet.
På den anden side mener de to eksperter, at der kan være andre forklaringer på spiralkampagnen end hensigten om at ødelægge den grønlandske befolkning.
- Samtidigt er barren for at bevise folkedrabshensigt både notorisk høj og temmelig specifik. Det er fortsat en mulig konklusion, som en fuldstændig gennemgang af alle relevante oplysninger kan bekræfte af en domstol med passende jurisdiktion og autoritet, skriver de.
Danmarks ansvar
Samtidig vurderer de to eksperter, at Danmark havde en pligt til at forhindre handlinger, der kunne være i strid med folkedrabskonventionen.
De skriver, at der er “et rimeligt grundlag til at antage”, at der siden 1960 er blevet gennemført tiltag i Grønland, som har haft til formål at forhindre fødsler.
- Disse handlinger blev udført af personer under statens ansættelse og dermed under den danske stats myndighed og kan tilskrives staten i henhold til international ret, skriver de.
Ifølge rapporten gælder statens ansvar også, selv hvis der ikke kan bevises en hensigt om folkedrab.
Hvis staten vidste – eller burde have vidst – at handlingerne fandt sted, havde den pligt til at handle.
- Ansvaret for at forebygge kræver, at staten træffer alle tiltag, der står i dens magt, for at forhindre, at disse handlinger udføres, skriver forfatterne.
De vurderer samtidig, at der er “rimelig grund til at antage”, at Danmark ikke levede op til denne pligt i folkedrabskonventionen.
Muligheder for Grønland
Dorough og Cullen mener, at en grundigere evaluering af spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har begået folkedrab, sandsynligvis også vil omfatte andre diskriminerende praksisser af Danmark i perioden.
Her nævner de flere eksempler fra historien.
Blandt andet grønlandske børn, der blev sendt til Danmark, børn af ugifte grønlandske kvinder, som ikke måtte kende deres biologiske far, og fødestedskriteriet, hvor danske tjenestemænd fik mere i løn end deres grønlandske kollegaer.
Det er nemlig alt sammen med til at danne et samlet billede af, hvordan inuit i Grønland blev behandlet – og dermed spørgsmålet om folkedrab.
De to eksperter slår dog fast, at de ikke har haft mulighed for at træffe afgørelser i disse sager.
Dalee Sambo Dorough og Miriam Cullen fortæller videre i rapporten, at der er mulighed for at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Her kan erstatningsbeløbet være højere end 300.000 kroner, skriver de.
Torsdag vedtog Folketinget en lov, der skal give godtgørelse til kvinderne i spiralsagen, hvor godtgørelsesbeløbet netop lyder på 300.000 kroner.
Mulig sandhedskommission
Derudover kan sagen ifølge de to eksperter også tages videre til FN’s menneskerettighedsorganer.
Og så peger de også på muligheden for en sandhedskommission, som man har set de andre steder i verden mellem tidligere kolonimagter og oprindelige folk.
- Grove og systematiske krænkelser af menneskerettighederne udløser en bredere vifte af retsmidler sammenlignet med individuelle krænkelser alene, f.eks. sandhedskommissioner, kollektive erstatningsprogrammer og institutionelle reformer, skriver de og fortsætter:
- Sådanne foranstaltninger beskytter rettigheder i fremtiden og styrker dermed de juridiske forpligtelser til at sikre, at den uretmæssige adfærd ophører, og garanterer, at den ikke gentager sig.
Ifølge rapporten fra Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard, så er den godtgørelse, der er blevet vedtaget i Folketinget den mest optimale løsning i stedet for et retsligt efterspil.
- De politisk besluttede ordninger tjener derfor – efter vores opfattelse - et værdigt humanitært formål ved at anerkende den oplevede krænkelse snarere end at grave efter beviserne for en juridisk krænkelse, der i mange tilfælde vil løbe ud i sandet, skriver de.
Naalakkersuisut fortæller om næste skridt
Allerede forrige år slog den daværende formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), fast, at Danmark har begået folkedrab.
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde han i DR-programmet Deadline.
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark begik folkedrab i spiralsagen kan i sidste ende kun endegyldigt afgøres ved FN-domstolen i Haag.
Den danske statsminister Mette Frederiksen undskyldte sidste år i september på vegne af Danmark til kvinderne i spiralsagen.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA), holder pressemøde i dag klokken 13.
Her vil hun fortælle om, hvordan naalakkersuisut ser på de to rapporter, og hvad de vil bruge dem til.
Du kan følge med i pressemødet live på KNR.
