Tårer og lettelse: Loven om godtgørelse i spiralsagen er vedtaget
Der var tårer, kram og lettelsens suk, da Folketinget torsdag stemte den lov igennem, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne i spiralskandalen.
Flere af de berørte kvinder, som fik opsat spiral uden samtykke i 1960’erne og årtier frem, var mødt op i Folketingssalen for at overvære afstemningen.
- Jeg har det fantastisk godt over, at det overhovedet gik igennem. Det er jeg taknemlig for på vores kvinders vegne, siger Henriette Berthelsen, der er en af de berørte.
Kvinderne står til at få 300.000 kroner i godtgørelse.
Det er det samme beløb, som 143 af de berørte kvinder krævede, da de stævnede den danske stat forrige år.
- Det har været et megahårdt forløb, fortæller Elisa Christensen, der også fik spiral uden samtykke.
Elisa Christensen havde i dagens anledning taget hjemmelavet perleøreringe på, der forestiller en livmoder.
- En del af os kvinder har ikke noget underliv (efter spiralen, red.). Vi har ikke kunnet få børn. Vi har ikke nogen børnebørn. Det har været svært at tale om det, siger hun.
Har ventet længe nok
Loven blev stemt igennem med et bredt flertal. Kun Dansk Folkeparti stemte imod.
Den danske sundhedsminister, Ida Auken (Socialdemokratiet), havde svært ved at holde følelserne tilbage.
- Jeg har læst rapporterne, der lå til grund for det her lovforslag, og det er nogle frygtelige historier. Så jeg tror aldrig, jeg bliver kold nok til ikke at blive rørt af at møde et menneske, der har været gennem så meget smerte, siger hun.
Statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) undskyldte på vegne af Danmark i september over for de berørte kvinder og Grønland.
Ifølge Ida Auken kan man ikke tage smerten væk, ligesom det heller ikke er noget, der kan gøres op i kroner og øre.
- Det er en smerte, man kommer til at forholde sig til i lang tid, ikke mindst fordi den har været så voldsom for nogle af de her kvinder, fortsætter sundhedsministeren.
Fredag offentliggør naalakkersuisut to nye rapporter i spiralsagen.
De undersøger, om der blev begået brud på menneskerettighederne, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral, og hvorvidt Danmark har begået folkedrab.
Ida Auken, hvorfor venter I ikke på de nye rapporter, før I stemmer loven igennem?
- Kvinderne har ventet længe nok, og for os at se var det helt afgørende at holde den tidsplan, der var lavet, for at kunne give kvinderne deres godtgørelse, som er en anerkendelse af den uret, de har været udsat for, siger hun til KNR efter mødet i Folketinget.
Vil den danske regering være villig til at give kvinderne mere i godtgørelse, hvis rapporterne vurderer, at der er begået brud på menneskerettighederne?
- Jeg har ikke læst rapporterne, så det er for tidligt for mig at udtale mig om det, fortsætter Ida Auken.
En god afslutning
For advokat Mads Pramming, der repræsenterer kvinderne, som havde stævnet den danske stat, er sagen landet på den bedst tænkelige måde.
Han var mødt op i Folketinget for at følge afstemningen.
- Det er positivt, at man (den danske stat, red.) anerkender sit ansvar og rydder op i de ulykker og forfærdelige ting, der er sket.
- Sagen er vundet, så det er en supergod afslutning. Jeg er rigtig glad og tilfreds på mine klienters vegne, siger han.
Ifølge Mads Pramming viser godtgørelsen på 300.000 kroner samtidig, at kvinderne har fået den fulde anerkendelse, der kan gives i sagen set i et menneskeretligt perspektiv.
- Så uanset hvad der står i de nye rapporter, så vil det ikke ændre størrelsen på godtgørelsen eller på, hvad der skal anerkendes, siger han.
- Det her handler om menneskerettighederne, og der har kvinderne nu fået en anerkendelse og godtgørelse, der betyder, at det ikke kan blive mere alvorligt.
Det mindste
De to grønlandske folketingspolitikere Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) har undervejs stillet en lang række spørgsmål til lovforslaget.
Stod det til Naaja H. Nathanielsen, burde kvinderne have fået en godtgørelse per overgreb. Nogle af de berørte kvinder har nemlig fået opsat spiral flere gange uden samtykke.
Den ændring af lovforslaget blev ikke stemt igennem.
Alligevel er det en "lettelsens dag", siger hun.
- Det er selvfølgelig et vigtigt, vigtigt skridt på vejen. Det er en helt konkret anerkendelse over for kvinderne, at det, de oplevede, var forkert, og at det skete som et kollektivt overgreb over for grønlændere, siger hun.
Ifølge Qarsoq Høegh-Dam er godtgørelsesordningen kun toppen af isbjerget.
- Det er det mindste, Danmark kan gøre, og det, man har lovet siden sidste år.
At loven nu er vedtaget, er et plaster på såret, fortæller en anden af de berørte kvinder, Sofie Chemnitz, der var mødt op i Folketinget.
- Der kommer aldrig låg på det, vi har været igennem. Det vil altid sidde i vores krop. Men at vi får den her erstatning, kan være med til, at vi kan gøre nogle ting, som vi måske slet ikke havde tænkt på tidligere.
- Vi skal ud og drikke et glas champagne. Det har vi aftalt. Det synes vi, vi fortjener, siger Sofie Chemnitz.
