- Når man kigger tilbage, så er der hånden på hjertet en masse sorg og vrede. Det mærker vi også hos naalakkersuisut.

Sådan lyder det fra formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D). Han holdt fredag pressemøde sammen naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA). 

Her fortalte de om de to nye rapporter, der netop er blevet offentliggjort, og som undersøger de menneskeretlige og juridiske aspekter i spiralsagen. 

- Der er ingen tvivl om, at i dag er en dag, som vi alle har ventet på. Det er også en svær dag, fordi det er en dag, der berører os alle, sagde Mariane Paviasen Jensen. 

Naalakkersuisut var mødt op med fire punkter, som de vil arbejde videre med ud fra rapporten. En af dem var en forsoningskommission med Danmark. 

Et spørgsmål om folkedrab

De to nye rapporter blev igangsat i august 2024, og undervejs opstod der uoverensstemmelser i ekspertgruppen. 

Derfor er der nu afleveret én rapport fra advokat Jonas Christoffersen og forsker i psykologi og tidligere chefpsykolog i Kommune Qeqertalik, Jensine Nedergaard, og en anden rapport fra advokat Dalee Sambo Dorough og jurist Miriam Cullen. 

Den førstnævnte rapport mener ikke, at man kan tale om, at der er begået folkedrab fra Danmarks side, hvorimod den anden siger, at folkedrab er en “mulig konklusion”. 

Naalakkersuisut ville kun forholde sig til den rapport, der siger, at der muligvis kunne være begået folkedrab, da den anden ikke brugte en ordentlig videnskabelig metode, ifølge et såkaldt peer-review, hvor andre eksperter har bedømt rapporten.

Naalakkersuisut gav da også selv et noget vævende svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er begået folkedrab i spiralsagen.

- Vi kan selvfølgelig sige vores holdning som enkelte politikere, men jeg vil gerne anbefale, at folk selv læser rapporterne, sagde Mariane Paviasen Jensen: 

- Vi kan ikke sige på vegne af naalakkersuisut, om der har været folkedrab. Det er noget, vi kan diskutere i det videre samarbejde. 

De var dog helt klare på, om Danmark havde begået forbrydelser mod Grønland, da Danmark i perioden fra 1960’erne og frem til 1992 oplagde spiraler i grønlandske kvinder uden deres samtykke. 

- Nu har vi alle herboende den uacceptable installation på skrift. Det er et uacceptabelt forhold, der ikke alene har givet fysiske ar, men også psykisk, sagde Mariane Paviasen Jensen om spiralsagen og den nye rapport. 

Forsoningskommission

I 2014 nedsatte Grønland selv en forsoningskommission, der skulle kigge på Grønlands forhistorie med Danmark. 

Dengang afviste den daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet), at man fra dansk vil bidrage til en forsoningskommission. 

Jens-Frederik Nielsen fortalte på pressemødet fredag, at det er nødvendigt, at Danmark tager del i en forsoningsproces sammen med Grønland: 

- Vi vil igangsætte arbejdet med at starte en forsoningskommission til gavn for landets borgere. Naalakkersuisut vil derfor gerne samarbejde med den danske regering om dette punkt, sagde Jens-Frederik Nielsen: 

- Forsoningskommissionens arbejde handler ikke om at placere skyld, men at afdække sandheden med henblik på en reel forsoning.

 Udover forsoningskommissionen så kommer naalakkersuisut også til at kræve, at den danske stat håndterer specifikke sager: 

- Der er personer som i alt for lang tid har ventet, sagde Jens-Frederik Nielsen og nævnte blandt andet de juridiske faderløse og de bortadopterede, der kræver undskyldning og godtgørelse fra den danske stat.

Danmark må tage ansvar 

Både Mariane Paviasen Jensen og Jens-Frederik Nielsen lagde op til, at Danmark nu må tage ansvar og hjælpe til med en helingsproces. 

- Vi mener, at der er mange uacceptable og sørgelige måder, vi som folk er blevet behandlet på, og at vi ikke kan undgå et samarbejde for en helingsproces, sagde Mariane Paviasen Jensen: 

- Vi er som samfund dybt sårede. 

Jens-Frederik Nielsen kom også ind på, at den danske stat har gjort flere ting, som har vist vejen til et bedre samarbejde. 

Her nævnte han blandt andet undskyldningen fra statsminister, Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), som kom sidste år i forbindelse med spiralsagen, og den godtgørelse til de berørte kvinder, der blev vedtaget i Folketinget torsdag. 

- Jeg regner med, at der vil være en velvillighed fra dansk side, sagde Jens-Frederik Nielsen: 

- Tidligere har danske regeringer været meget lukket af, men jeg håber, vi kan gå frem nu, og det håber jeg, at der vil være villighed til.