Rapporter om spiralskandalen kan få konsekvenser langt ud over Grønland
Var det folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler?
Svaret på det spørgsmål gemmer sig i to nye rapporter, som en splittet ekspertgruppe afleverede til naalakkersuisut i februar.
I godt halvandet år har ekspertgruppen undersøgt, hvilke menneskerettighedsbrud der kan være tale om i spiralskandalen. Undervejs opstod der imidlertid uenighed i gruppen, og to af forskerne trådte ud og afleverede deres egen rapport.
Rapporterne er forsinkede, da de ifølge naalakkersuisut har været igennem en såkaldt peer review, hvor fagfæller bedømmer arbejdet. Derudover er de blevet oversat til grønlandsk, dansk og engelsk.
Naalakkersuisut kunne fredag fortælle, at rapporterne vil blive offentliggjort den 28. august.
En af dem, der spændt venter på konklusionerne, er Astrid Nonbo Andersen. Hun er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har gennem flere år forsket i forsoningsprocesser i de nordiske lande.
- Det afgørende er dels, hvad der står i dem, men især den politiske opfølgning bliver interessant at følge, siger hun.
Hun peger blandt andet på spørgsmålet om, hvad der sker, hvis rapporterne konkluderer, at der er tale om alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller folkedrab.
- Altså, vælger naalakkersuisut at gå videre med, hvad der nu end står? Hvis vi taler om menneskerettighedskrænkelser eller folkedrab, går man så til domstolene? Eller trækker det i en anden retning?
Det er et spørgsmål, der ikke kun har betydning for forholdet mellem Grønland og Danmark.
Kan forsøge at så splid
Også i USA er der interesse for sagen, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved DIIS.
Donald Trump har flere gange i løbet af de senere år gentaget sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA. Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard har præsidentens tilgang blandt andet været at så tvivl om Kongeriget Danmarks legitime krav på Grønland.
- Vi har set, at amerikanere med forskellig grad af tilknytning til Trump har været hurtige til at samle historier op for at bruge dem som ammunition i en amerikansk ambition om at fremstille Danmark i et dårligt lys i Grønland.
- I det hele taget forsøger de at fremføre en fortælling om, at Grønland bliver behandlet dårligt af rigsfællesskabet, og at USA på den baggrund fremstiller sig selv som et bedre alternativ til Danmark, siger han.
Derfor kan rapporternes konklusioner også få betydning for den amerikanske argumentation om Grønland.
- Det er klart, at hvis det bliver vurderet i rapporten, at Danmark har begået folkedrab, så er det vand på møllen for Trumps argumentation.
- Men uanset hvad konklusionerne i rapporten er, kan Trump-administrationen vælge at bruge dem til at forsøge at så splid, siger han.
Hvad sker der bagefter?
Tilbage står spørgsmålet om, hvad Grønland og Danmark vil stille op, når rapporterne ligger på bordet.
Det er netop den politiske opfølgning, Astrid Nonbo Andersen fremhæver som afgørende.
I næste uge skal det lovforslag, der skal gøre det muligt at give godtgørelse til kvinderne i spiralskandalen, behandles i Folketinget.
Tredjebehandlingen er sat til 27. august, hvor politikerne skal stemme om det endelige lovforslag.
Kvinderne står til at få 300.000 kroner i godtgørelse hver. Det meldte den danske regering ud i december sidste år.
Men rapporterne kan potentielt føre sagen videre.
Det er kun domstolene, der kan fastslå, om der var tale om folkedrab.
- Det kommer an på, hvad der står i rapporterne, og om man vil gå rettens vej. Det er klart, at det vil øge konfliktniveauet (med Danmark, red.), men man kan også forsøge at finde et politisk kompromis eller forlig som tillæg til det, der allerede er, siger Astrid Nonbo Andersen.
Flere grønlandske politikere har tidligere kaldt sagen for et folkedrab.
Det gjorde blandt andre Múte B. Egede (IA), da han var formand for naalakkersuisut i december 2024.
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde han i et interview med DR-programmet Deadline.
Den danske statsminister Mette Frederiksen undskyldte på vegne af Danmark til de berørte kvinder ved en undskyldningsceremoni i Nuuk i september sidste år.
Her undskyldte formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), også på vegne af Grønland til de kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
