Der herskede en særligt alvorlig stemning, da formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA), fredag holdt pressemøde. 

Sagen handlede om to nye rapporter, der blandt andet skulle undersøge, om Danmark begik folkedrab, da læger fra 1960’erne og frem til 1992 satte spiraler op på grønlandske kvinder og børn uden deres samtykke.

Men den handlede også om nulevende kvinder, der har været udsat for noget dybt traumatisk.

- Jeg skal gøre opmærksom på, at det er et tungt emne, især for de berørte personer og familier, sagde Jens-Frederik Nielsen på pressemødet fredag: 

- Hvis der er behov for samtaler, kan man kontakte Inulerivik på 80 11 90. 

En af de berørte kvinder er Jensine Frederiksen Kreutzmann, der i dag er 86 år gammel. 

Hun blev berørt, da hun fredag kunne følge med i pressemødet, hvor de to nye rapporter blev fremlagt, fra sit hjem i Maniitsoq: 

- I dag har jeg det rigtig godt. Det har selvfølgelig også været meget overvældende. Men jeg har det godt, siger Jensine Frederiksen Kreutzmann. 

Først tåre og så glæde

Jensine Frederiksen Kreutzmann fik uden at vide det prævention, mens hun var studerende i Aasiaat i 1969.

- Hvorfor skete det for mig, når jeg havde arbejdet så godt på sygehuset? Jeg kom aldrig for sent og passede mit arbejde godt. Hvorfor skulle jeg udsættes for det?, fortæller hun om de følelser, som hun har gået med. 

I mange år talte Jensine ikke om, at hun havde fået prævention uden samtykke. Derfor glæder det hende, at der nu bliver talt åbent om det, der skete.

- Heldigvis er man også begyndt at tale om det. Det er jeg glad for. Jeg er meget taknemmelig for, at de har valgt at gøre det på den måde, siger Jensine Frederiksen Kreutzmann. 

Da hun i går hørte, at rapporterne om spiralsagen skulle offentliggøres i dag, blev hun følelsesmæssigt berørt.

- Jeg kunne mærke, at tårerne bare begyndte at strømme, selv om jeg egentlig ikke ville græde. Men der var ikke andet at gøre. Først græd jeg, og bagefter blev jeg glad, fortæller Jensine Frederiksen Kreutzmann. 

Stærkt retraumatiserende

På vegne af de berørte i spiralsagen har Naja Lyberth, der var den første til at fortælle om at få ufrivilligt spiral, sammen med styregruppen for de berørte kvinder lavet et opslag på Facebook. Her skriver de, at de ikke ønsker at kommentere på de nye rapporter. 

- Som styregruppe i spiralsagen, vil vi meddele, at ejerskabet af udredningen af de menneskelige aspekter i forhold til FN’s menneskerettighedskonventioner ligger hos Naalakkersuisut. Og ikke hos os aktivister i spiralsagen, skriver seks af kvinderne på facebook. 

De fortæller, at spørgsmålet om folkedrab er så alvorligt, at det kan blive stærkt retraumatiserende for de berørte kvinder. 

- Men vi vil dog gerne understrege, at det ikke er den nuværende danske regering eller nuværende grønlandske regering, der har skylden for de overgreb, der fandt sted - mod os, skriver de på facebook:  

- Men den nuværende regering har dog taget et ansvar for at rette op på det, der er sket i form af undskyldning og godtgørelse.

Ingen politiske kampagner

På pressemødet fredag lagde naalakkersuisut vægt på, at man ville have en forsoningskommission med Danmark, hvor man kunne kigge på blandt andet spiralsagen. 

Men sagen skulle ikke blive til en politisk kampagne: 

- Derudover vil jeg gerne sige, at de berørte kvinder har anmodet om, at emnet ikke skal bruges til en politisk kampagne, sagde Jens-Frederik Nielsen. 

Torsdag vedtog Folketinget en lov, der gør, at kvinder berørte af antikonceptionssagen, kan få en godtgørelse på 300.000 kroner. 

- Vi er glade for, at den nuværende dansk regering og den grønlandske regering handler på sagen i form af undskyldning og godtgørelse, skriver styregruppen for de berørte kvinder på facebook: 

- Dette så vores efterkommere, aldrig bliver udsat for det, som vi blev udsat for. At vi bliver i stand til at videreføre vores samfund igen ved at have efterkommere nok.