Grønlandske kvinder uden bopæl i Grønland kan få godtgørelse i spiralsagen
Grønlandske piger og kvinder, der ikke har boet i Grønland, står nu også til at få godtgørelse i spiralsagen, hvis de ufrivilligt har fået prævention.
Det fremgår af et ændringsforslag til det lovforslag, der skal give godtgørelse til de berørte kvinder. Lovforslaget blev andenbehandlet i Folketinget tirsdag.
I det oprindelige lovforslag stod der, at kvinden skulle have været bosiddende i Grønland i en periode frem mod 1992 for at kunne få godtgørelse for ufrivilligt at have fået opsat spiral eller fået Depo-Provera uden samtykke.
- Det er i lovbehandlingen kommet frem, at de foreslåede regler vil kunne afskære en kvinde, som hele livet har boet i Danmark, fra at modtage godtgørelse, selv om hun har oplevet en antikonceptionshændelse i Danmark, som efter kvindens opfattelse er sket, fordi kvinden er grønlænder, står det i ændringsforslaget fra den danske sundhedsminister Ida Auken.
Ifølge de to folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) har det været afgørende at få ændret kravet om, at man skulle have boet i Grønland for at modtage godtgørelse, inden politikerne skal stemme om loven torsdag.
- Vi ved, at der er efterkommere af inuit, som er blevet ramt af det her, selvom de ikke har haft bopæl i Grønland. Det var vigtigt for os, at de også kom med, siger Naaja H. Nathanielsen.
Skal beskytte oprindelige folk
Ifølge Qarsoq Høegh-Dam er det essentielt, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at ordningen udelukkende handler om grønlandske piger og kvinder, som er oprindelige folk.
- Grønlandske piger og kvinder blev systematisk forskelsbehandlet. Det sagde statsministeren klart og tydeligt. Det er aftalen om godtgørelsen, siger han med henblik på statsministerens undskyldning til de berørte kvinder i september.
- Vi er beskyttet som oprindelige folk. Derfor skal en grønlandsk kvinde, der ikke kan påvise bopælskrav, men har fået ufrivillig prævention, ikke komme i klemme på grund af en dansk lov, fortsætter han.
De to folketingspolitikere har begge stillet en lang række spørgsmål til lovforslaget.
Flere organisationer som Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) – Rådet for Menneskerettigheder – og retshjælpen Stenbroens Jurister har tidligere kritiseret en række dele af lovforslaget.
Når lovforslaget torsdag skal igennem tredje og sidste behandling, bliver det dog med opbakning fra både Naaja H. Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam.
- Der var nogle elementer i det (lovforslag, red.), som jeg mener sådan set enten var på kanten af eller brød med oprindelige folks rettigheder. Og det er klart, at IA vil ikke kunne stemme for et lovforslag, der bryder med rettighederne, så det var vigtigt for mig, at de punkter blev ændret, siger Naaja H. Nathanielsen.
To nye rapporter dagen efter
Dagen efter, at politikerne skal stemme om lovforslaget, bliver der offentliggjort to nye rapporter om spiralsagen, som er igangsat af naalakkersuisut.
Rapporterne belyser blandt andet, om Danmark begik folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral, og hvilke menneskerettighedskrænkelser der har fundet sted i forbindelse med spiralsagen.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA), præsenterer rapporterne på et pressemøde i Nuuk fredag.
At der er afleveret to rapporter i stedet for én, skyldes, at der undervejs opstod uenighed blandt de fire eksperter, som derfor valgte at dele sig i to hold.
En af forfatterne bag den ene rapport, advokat Jonas Christoffersen, har over for Berlingske opfordret til at udskyde behandlingen af loven i Folketinget, til rapporterne var offentliggjort.
Det afviser Naaja H. Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam.
Det er vigtigt at huske på, at loven kommer i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens undskyldning til de berørte kvinder, mener de.
- Det var en uret, og nu prøver man at rette op på det ved at sige undskyld og give kompensation. Det tror jeg ikke, at nogle rapporter kommer til at rokke ved, siger Naaja H. Nathanielsen.
Spørger man Qarsoq Høegh-Dam, udelukker loven ikke, at der også kan komme et efterspil, når de nye rapporter er offentliggjort.
Kan du forestille dig, at der kommer flere krav om godtgørelse, efter at de her rapporter bliver offentliggjort?
- Selvfølgelig, siger han.
