Grønlands medieforbund dybt bekymret for KNR: Der må vises handling fra politisk side

Personalemangel i KNR skaber bekymring hos medieforbundets formand, og KNR's direktør føler ikke, at Naalakkersuisut tager ham og KNR seriøst.
Formand for Grønlands medieforbund, Oline Olsen, mener, at politikerne må tage KNR's personalesituation alvorligt. Foto © : Privat
Skrevet af Teitur Larsen
28. februar 2023 13:10

Den nyvalgte formand for medieforbundet i Grønland, Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat (TP), Oline Olsen, er dybt bekymret over manglen på grønlandske journalister i KNR’s nyhedsafdeling. Det skriver hun i et åbent brev til naalakkersuisoq for Uddannele, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

- Det er ikke nyt, at KNR har svært ved at tiltrække grønlandske journalister, men problemet har nu varet i alt for lang tid, siger Oline Olsen i brevet.

Siden april sidste år har der været personalemangel i nyhedsafdelingen i KNR, hvor det særligt har været svært at tiltrække grønlandsktalende journalister. Det har medført, at radioavisudsendelserne er blevet kortere og færre.

- Nu er situationen blevet så alvorlig, at der nu må vises handling fra politisk side og finde løsninger uden at vente på de næste overenskomstforhandlinger i 2024, siger Oline Olsen.

Lønnen er problemet

Oline Olsen siger i brevet, at lønnen i KNR ikke kan konkurrere med andre offentligt ansattes lønninger, og at det er årsagen til, at KNR mangler grønlandske journalister.

- De lave lønninger har en negativ konsekvens for alle, også for demokratiet. Hvis KNR skal blive en attraktiv arbejdsplads, må der ske noget på lønområdet, siger hun.

KNR’s direktør Karl-Henrik Simonsen, der for nylig opsagde sin stilling, mener også, at lønnen er det største problem for rekrutteringen af grønlandske journalister.

- Det er ikke noget at sige til, at vi ikke kan tiltrække lokal arbejdskraft i den hastighed, vi ønsker, når folk kan finde jobs indenfor samme overenskomst som kommunikationsmedarbejder og tjene 36.000 kroner mere om året, siger Karl-Henrik Simonsen.

Derudover forklarer direktøren, at KNR har svært ved at skaffe boliger til sine stillinger, og at der derfor er en lang proces fra et stillingsopslag til at en journalist bliver ansat.

Nyhedsafdelingen har i øjeblikket tre stillingsopslag: to journalister og én redaktør. Alle tre er med boliger.

Men der er også et andet problem, forklarer Karl-Henrik Simonsen.

- Det er nødvendigt at tiltrække den kvalificertede arbejdskraft. I nyhedsafdelingen skal vi have dygtige og veluddannede journalister, og de er svære at tiltrække, fordi der er så få af dem, siger han.

Arbejdsgruppe for KNR

I juni 2022 lovede naalakkersuisoq Peter Olsen i Fagbladet Journalisten, at han ville nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kigge på KNR’s fremtid, og som skulle komme med løsningsmuligheder.

TP’s formand har ikke hørt mere om arbejdsgruppen. Derfor er hendes brev rettet mod Peter Olsen, hvor hun også spørger, hvor langt han er med arbejdet.

Heller ikke KNR’s direktør har hørt yderligere omkring arbejdet med arbejdsgruppen.

Som direktør for KNR, har du så kunne gøre mere for at presse på for at få sat gang i den her arbejdsgruppe?

-  Vi presser jo på hele tiden. Vi har blandt andet også en dialog med departementet om valget af en ny bestyrelse i KNR. I august begyndte vi at planlægge sammen med departementet. Vi valgte vores egen repræsentant i oktober, og bestyrelsen skulle være klar i januar. Nu sidder vi i slutningen af februar, og der er ikke kommet nogen ny bestyrelse, siger Karl- Henrik Simonsen og fortsætter:

- Det går alt for langsomt, og vi føler ikke, at vi bliver taget seriøst.

KNR arbejder på at få en udtalelse fra Peter Olsen.