IA: Et demokratisk problem at KNR skærer ned 

Naalakkersuisut bør undersøge præcist, hvilke problemer der er i KNR for at kunne løse dem.

Sådan lyder reaktionen fra Inuit Ataqatigiits Inatsisartut-gruppe, efter at KNR har meddelt, at der er skåret ned på antallet af nyheder på grund af mangel på medarbejdere. 

En femtedel af nyhedsjournalisterne i KNR har i løbet af kort tid sagt deres job op og har søgt nye udfordringer.

Konkret betyder det, at radioavisens udsendelse klokken 9 på hverdagene udgår, og at middagsradioavisen bliver 12 minutter på grønlandsk og 10 minutter på dansk på hverdagene i stedet for 15 minutter på hvert sprog. 
Nedskæringen betyder også, at Qanorooq skal levere kortere TV-aviser, ligesom der vil komme færre artikler på knr.gl. 

- Altså vi opfordrer Naalakkersuisut til at kigge på problemet og gøre noget ved det, hvis problemet bunder i de grunde, som der blev givet udtryk for, siger Mariia Simonsen på vegne af Inuit Ataqatigiit´s Inatsisartut-gruppe.

Hun er selv uddannet journalist og har blandt andet undervist på jounalistuddannelsen på Ilisimatursarfik, inden hun blev valgt ind i Inatsisartut for et år siden. 

Klager over løn

Lønnen er et gennemgående tema, når journalister fortæller om, hvorfor de vælger KNR Nyheder fra, siger nyhedschef Alice Sørensen. 

- Vi taler altid med medarbejdere, der vælger at stoppe. De siger næsten samstemmende, at lønnen er for lav i forhold til, hvad de kan få som informationsmedarbejdere eller ministersekretær for eksempel, siger hun. 

LÆS OGSÅ KNR Nyheder skærer ned i foråret

Og den situation holder ikke, påpeger Mariia Simonsen:

- Det er et demokratisk problem, fordi vores eneste public service station her i landet skal kunne give os en nyhedsformidling, der er bred og informativ, til hele landet fra ind- og udland. Og det kan den ikke give i den situation, hvor de mangler medarbejdere.

TP forstår opsigelser

Journalisternes fagforening Tusagassiortut Peqatigiiffiat nikker også genkendende til, at KNR´s løntilbud til journalister ikke kan leve op til de offentlige arbejdspladsers løntilbud:

- Jeg kan godt genkende problematikken. Jeg kan godt forstå journalister, der søger andre udfordringer, fordi nyhedsafdelingen er en arbejdsplads, hvor man løber stærkere, og hvor der er flere deadlines. Men til gengæld er lønnen meget lav, siger den tidligere formand for journalisternes fagforening i Grønland, Nina-Vivi Andersen, til KNR.

I 2011 lavede Naalakkersuisut den første medieredegørelse. I redegørelsen står der, at medierne i Grønland ikke levede op til at kunne løfte deres opgave på grund af mangel på penge. Det blev også påpeget, at det påvirkede demokratiet. 

Det er 11 år siden – så nu skal Naalakkersuisut komme i gang med en ny udredning af forholdene i de grønlandske medier, mener Mariia Simonsen (IA).

Det ønske møder velvilje hos hendes partikollega Peter Olsen, der er naalakkersuisoq for kultur. 

- Jeg mener, at opfordringen er god og helt på sin plads. Det er en god idé og en god opgave, siger han.