Grønland vil have førende rolle i Arktisk Råd: - Det handler om at have en selvstændig stemme
Grønland skal forberede sig på at være den førende part, når kongeriget overtager formandsskabet for Arktisk Råd i maj 2025. Grønland er nemlig den eneste arktiske land i kongeriget.
Sådan lyder en af målsætningerne i landets nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, der går fra 2024 til 2033, og som landede i sidste uge.
Og det sender et signal om, at Grønland ønsker at være mere selvstændig på den internationale scene, vurderer Marc Jacobsen, som er adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet i København, og særligt beskæftiger sig med Arktisk Råd.
- Grønland vil i det hele taget have en mere selvstændig stemme i international politik, og når det handler om Arktis.
- Så når man sidder ved bordet i Arktisk Råd, hvor Grønland, Danmark og Færøerne udgør en samlet delegation, vil man have mere at skulle have sagt både i form af mere taletid, men også præge dagsordenen mere, hvor der kan være forskellige interesser inde for Rigsfællesskabet, siger han.
Kræver flere ressourcer
Ønsket om at sætte sig i førersædet i Arktisk Råd er en videreudvikling af den udenrigspolitiske linje, som Grønland i de senere år har ført.
Ved Rigsmødet tilbage i 2021 blev det besluttet, at Grønland og Færøerne skulle have en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd.
Det betyder konkret, at Grønland er først til at underskrive dokumenter på vegne af kongeriget i Arktisk Råd, og at Grønland har taletid først, hvorefter Færøerne følger og til sidst Danmark.
- Det har både en betydning i forhold til den følelse, man kan have i Grønland i forhold til at blive taget seriøst af omverden og få anerkendelse, siger Marc Jakobsen.
Men at være førerhund i Arktisk Råd sender også et vigtigt signal til omverdenen.
- Når andre lande udenfor kongeriget Danmark ser, at Grønland har mere at skulle have sagt, så vil de også være mere tilbøjelige til at tage telefonen og ringe direkte til Nuuk, hvis de ønsker samarbejde med Grønland, i stedet for at etablere kontakt via København, som det historisk set har været, siger han.
Alligevel kan Grønland også støde ind i udfordringer, hvis vi får mere lederskab i Arktisk Råd, vurderer Marc Jacobsen.
Styrkeforholdet imellem Grønland og Danmark er nemlig ret ulige, når det kommer til at varetage formandskabet.
Ifølge Marc Jacobsen kommer det konkret til udtryk ved, at der er 13 personer ansat i udenrigsdepartementet i Nuuk, som skal forholde sig til hele verden, mens der er 18 ansatte i Udenrigsministeriet i København, som kun beskæftiger sig med Arktis.
- Det kræver enormt meget at varetage et formandskab for Arktisk Råd, så hvis man fra grønlandsk side vil gøre alvor af ambitionerne, kræver det utvivlsomt også flere ressourcer til udenrigsdepartementet, siger han.
Fælles arktisk politik
En af dem, der er glade for, at den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi nu er landet, er den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne). Han har tidligere efterspurgt strategien fra grønlandsk side.
Den forrige strategi blev udarbejdet i 2011 og udløb i 2020.
- Vi har set frem til Grønlands udenrigsstrategi, så jeg hilser det meget velkomment, at strategien nu ligger klar. Jeg er sikker på, at vi på det grundlag kan styrke vores samarbejde yderligere, skriver han i et skriftligt svar til KNR.
Næste skridt er nemlig, at Grønland, Danmark og Færøerne skal have formuleret en fælles arktisk politik. Derfor har man fra dansk side ventet på, at Grønland fik fremlagt sine ambitioner.
Samtidig skriver Lars Løkke Rasmussen, at man allerede nu er ved at forberede sig på at overtage formandsskabet for Arktisk Råd.
- Vi har en vigtig opgave foran os til næste år med kongerigets formandskab for Arktisk Råd, som vi allerede er i tæt dialog om. Og vi glæder os meget til sammen med Grønland og Færøerne at formulere en fælles arktisk politik, som gælder hele kongeriget, skriver Lars Løkke Rasmussen fortsat.
Ifølge Marc Jakobsen skal landenes fælles strategi for Arktis meget gerne lande inden, at kongeriget overtager formandsskabet for Arktisk Råd.
- Vi er den eneste arktiske stat, der ikke har en arktisk strategi, og det skyldes især, at man har ventet på Grønlands nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
- Så jeg forventer, at den falder på plads rimelig hurtigt. Men det er klart, at der er nogle uløste spørgsmål, der skal opnås enighed om, siger han.
