Arktisk strategi: Tættere samarbejde med Nordamerika og mere stabil fred i Arktis

Efter flere års venten præsenterer naalakkersuisut onsdag endelig sin udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi 2024 til 2033.
Grønland skal have en større stemme i alle de sammenhænge, hvor Arktis bliver nævnt på den internationale scene. Sådan lyder et af budskaberne i den nye udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi fra naalakkersuisut. Foto © : Anders Rytoft / KNR
21. februar 2024 11:04

Intet om os, uden os.

Sådan lyder mantraet i den nye udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi 2024 – 2033.

Strategien er en rettesnor for, hvordan Grønland forholder sig til resten af verden, og hvad udlandet kan forvente af Grønland på den internationale scene.

Det bliver forklaret over 25 sider med 12 emner, som et samlet Inatsisartut står bag på nær Naleraq.

Her er nogle af de vigtigste emner i strategien.

Større samarbejde med Nordamerika og Island

Grønland bør samarbejde tættere med regeringer og parlamenter i Nordamerika, herunder USA’s delstat Alaska.

- Der er gensidig inspiration og kompetencer at hente indenfor mineralsektoren, uddannelsessektoren samt den bredere private sektor og andre områder, står der i strategien.

Også det arktiske Canada med områderne Yukon, Northwest Territories, Nunavut, Nunavik skal Grønland samarbejde tættere med.

Helt konkret foreslår naalakkersuisut at etablere et nyt politisk forum med navnet Arktisk Nordamerikansk Forum.

- Naalakkersuisut tror på, at der er plads til et forum, hvor regeringsbeslutningstagere og parlamentarikere i Alaska, i arktisk Canada og ikke mindst Grønland kan mødes og udveksle erfaringer, lære fra hinanden og starte konkrete samarbejde, står der i forordet til strategien.

Også handlen med Island skal øges inden for blandt andet turisme, transport og vedvarende energi.

Derudover skal Grønland handle mere med de øvrige lande mod nordvest. Fordelen ved at øge handlen med dem er, at det kan reducere CO2-udslippet i fragttransporten og sikre en mere stabil forsyning til Grønland.

Det kræver dog, at politikerne beslutter at fjerne en række handelsbarrierer, står der i strategien.

Grønland skal have et fredscenter og eget beredskab

Arktis skal forblive et lavspændingsområde – med andre ord et fredeligt område på kloden.

- Vi har aldrig haft krig her i landet, og vi har ikke i hjertet at gå ind i en krig, siger Vivian Motzfeldt på pressemødet, hvor strategien bliver præsenteret.

Det har været mantraet blandt politikerne i årevis. Men der er behov for, at freden bliver styrket med et fredscenter i Grønland, skriver naalakkersuisut.

- Samarbejde er en forudsætning for fred. Fred er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Derfor skal vores støtte til forskning om fred styrkes og have et center i Grønland, står der i strategien.

Grønland skal også i fremtiden samarbejde med Danmark og NATO som tætte allierede, men i højere grad være med til at præge beslutningerne og viden om Arktis i NATO.

Og så skal vi i højere grad være med til at passe på os selv. Det skal ske ved at udvikle et civilt beredskab og have flere planer for beredskabet, så det sikrer den kritiske infrastruktur og forsyningen. Her skal Grønland hente inspiration i især Island og Canada. Det er til dels sat i gang med den nye arktiske beredsskabsuddannelse i Kangerlussuaq.

I strategien bliver det i øvrigt understreget, at naalakkersuisut ikke ønsker mere militær tilstede i Grønland. Men det er en nødvendighed at have militære installationer i landet, så længe de ligger væk fra almindelige menneskers beboelse, står der.

Større deltagelse i FN og internationale fora

Grønland skal være mere til stede og have en højere stemme i FN.

- Historien har vist os, at det er nødvendigt at være til stede, hvis Grønland vil have og være sikker på, at vores stemme bliver hørt. Grønland vil orientere og involvere sig i de mest centrale multilaterale organer i verden, står der i strategien.

I dag er Grønland medlem af FN i kraft af Danmarks medlemskab.

Også i EU, som Grønland ikke er medlem af, men har en række samarbejdsaftaler med, skal samarbejdet øges. Det vil blandt andet ske gennem en repræsentation i Nuuk, som EU forventer at åbne inden for en årrække.

- Nu skal vi til at sidde med ved bordet, for når det vedrører Grønland, så skal vi høres hver gang, for det er os, der lever med det i hverdagen, siger Nivi Olsen og Demokraatit som begrundelse for, hvorfor de har skrevet under på aftalen i dag.

Grønland skal også øge samarbejdet med regionale råd og organisationer, som forvalter fiskeriet så som NEAFC, NAFO, NASCO.