Grønland i Parisaftalen: Vi skal finde vores klimamål

Grønland er tiltrådt Parisaftalen, en stor international klimaaftale. Og det forpligter, for nu skal naalakkersuisut finde ud af, hvad Grønlands klimamål skal være.

Første skridt bliver at formulere en klimastrategi.

- Strategien skal laves i samarbejde med befolkningen. Derfor vil jeg rejse hele Grønland rundt sammen med mine embedsmænd. Dialog og meningsudveksling skal bane vejen for det, så vi kommer tættere på at finde ud af, hvordan vi udleder mindre CO₂, siger naalakkersuisoq for miljø Kalistat Lund (IA).

Det er planen, at klimastrategien skal udarbejdes i to til tre år. Derefter er målet, at de grønlandske klimamål bliver afleveret i 2028 og træde i kraft i 2030.

Den officielle tiltrædelse i aftalen skete i torsdag ved en ceremoni i Hans Egedes Hus i Nuuk.

Det var en glad naalakkersuisoq for miljø, der kunne meddele, at Grønland nu er med i Parisaftalen.

- Det har været undervejs i cirka tre år, og det er meget vigtigt, at arbejdet nu er færdigt og Grønland tiltræder Parisaftalen. For Grønland og for samfundet, siger Kalistat Lund.

Underskrifterne fra Kalistat Lund og den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (Socialdemokratiet), blev givet videre til direktionssekretær for FN's klimasekretariat Simon Stiell.

Under efterårssamlingen 2023 stemte Inatsisartut for at Grønland skal træde ind i Parisaftalen. Det skete efter, at punktet var blevet udsat flere gange.

Tættere samarbejde mellem Danmark og Grønland

Grønlands tiltræden af Parisaftalen vækker glæde ikke kun hos Kalistat Lund, det gør det også hos Dan Jørgensen.

- Det er en meget stor dag i dag. Det er meget glædeligt, at Grønland er med i Parisaftalen, siger den danske minister for global klimapolitik.

Han siger, at et samlet kongerige kan slå hårdere, når de store klimaforhandlinger kommer på dagsordenen. Samarbejdet om klimaet mellem Grønland og Danmark har nemlig ifølge ham været udfordret af, at Grønland stod udenfor Parisaftalen.

- Så er der jo nogle steder, hvor man ikke kan sidde med ved bordet, der er nogle informationer, man ikke kan få. Den dør er åben nu, og derfor så kan vi altså arbejde meget tættere sammen fremover. Så intentionen og viljen til at være tætte har været der hele tiden, men nu får vi også muligheden for at gøre det endnu bedre.

Det handler ikke om Grønland, men om hele verdenen

Men det handler ikke kun om Grønland og Danmark, fremhæver FNs klimachef, Simon Stiell, som fortæller om, hvad Grønland kan bidrage med:

- Det er jeres stemme i denne mellemstatslige proces, denne samlede globale indsats mod den globale klimakrise. Det handler ikke så meget om Grønland, det handler essentielt om verdenen, siger Simon Stiell.

Han understreger, at det, der sker ude i verdenen, har konsekvenser for Grønland, og det, der sker i Grønland, har konsekvenser ude i verdenen. Den globale opvarmning accelerer smeltningen af indlandsisen, som til gengæld får havniveauet til at stige.

- Det skyldes ikke noget, I gør. Det er effekten af det, der sker på globalt plan fra de lande, der har bidraget mest til det. Så jeres stemme, jeres handlinger og det, at I gør opmærksomhed på, hvad der sker her, og hvordan det påvirker resten af verden, er en vigtig historie at fortælle.

- At tilføje Grønland til de mange stemmer har stor betydning og stor magt, siger Simon Stiell.