Nyt tiltag i København sikrer grønlandskundervisning til børn og unge
Selvom børn og unge i Danmark har ret til at få undervisning i deres modersmålssprog, når man har en forælder fra Grønland, Færøerne eller et EU-land, så ser det sløjt ud med tilbud på grønlandskundervisning.
Lige nu er Københavns Kommune den eneste af de største kommuner i Danmark, der tilbyder modersmålsundervisning i grønlandsk.
KNR har rakt ud til de seks største kommuner. Aarhus og Esbjerg Kommune oplyser, at der ikke har været tilbudt grønlandskundervisning de sidste mange år.
Sidste gang Aalborg Kommune tilbød grønlandskundervisning var i skoleåret 2016/17, mens Odense Kommune sidst tilbød det for fem år siden.
Vejle Kommune er ikke bekendt med, at kommunen tidligere har tilbudt grønlandskundervisning.
Det manglende udbud af undervisning skyldes ifølge kommunerne, at der ikke er nok tilmeldte. Som reglerne er skruet sammen i dag, har kommunerne pligt til at oprette et hold, når der er mindst 12 børn og unge tilmeldte.
Men spørger man direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus, Marie Annelise Kahlig, er der faktisk stor efterspørgsel på grønlandskundervisning.
Det var nemlig et tema under en valgdebat i huset forud for kommunalvalget tidligere på måneden.
- Der er mange familier med grønlandsk baggrund, der er flyttet til Danmark, og hvor forældrene har et ønske om, at deres børn får styrket det grønlandske sprog, siger hun.
- Men det er sjældent, at der er 12 personer på en gang, som Aarhus Kommune jo kræver, der melder sig samtidig, siger Marie Annelise Kahlig og forklarer, at efterspørgslen ofte er spredt over tid.
Er folk klar over, at deres børn og unge har ret til grønlandskundervisning?
- Der er en stor del af målgruppen, som måske ikke ved, at de har ret til det. Så vi skal have et større oplysningsarbejde i gang, siger hun.
Gået 'noget' galt i kommunikationen
I maj måned besluttede børne- og ungdomsudvalget i Københavns Kommune, at én tilmelding skal være nok til oprette et undervisningshold i grønlandsk. Dermed afviger kommunen fra kravet om 12 tilmeldinger.
Det har nu resulteret i, at der findes et undervisningshold i grønlandsk.
Bag forslaget står kommunalpolitiker Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten. Han undrede sig nemlig over, at der siden 2017 kun har været én henvendelse om grønlandskundervisning i Københavns Kommune.
Anderledes står det nemlig til med efterspørgslen på undervisning i færøsk. På modersmålsskolen i København, der tilbyder sprogundervisning, er der to hold i færøsk, og et tredje er på vej, oplyser skolen.
- Der er nogenlunde lige mange med grønlandsk og færøsk herkomst i København, men når man sammenligner de to, så er der gået et eller andet galt i kommunikationen til de grønlandske forældre, der betyder, at den ret man har til sit modersmål ikke tilgodeses, siger Gorm Anker Gunnarsen og fortsætter:
- Derfor syntes vi, at det var på tide at gå en anden vej. Måske skal man se, at andre deltager på holdet, eller man skal vide, at der findes et hold, før man tilmelder sig.
Har Københavns Kommune været gode nok til at informere om, at borgere med grønlandsk baggrund har ret til modersmålsundervisning?
- Overhovedet ikke. Det har da været noget, de har set bort fra. Modersmålsundervisning har været noget, man har sat spørgsmålstegn ved i meget høj grad, siger Gorm Anker Gunnarsen.
Bringer kulturen hjem
En af de forældre, der har gjort brug af tilbuddet om grønlandskundervisning i København, er Camilla Maahr, der har tilmeldt sin syvårige søn.
Da sønnen startede i skole, så hun, at der var et tilbud om modersmålsundervisning. Hun kiggede på oversigten over sprog, man kunne melde sig til, men grønlandsk var ikke at finde.
- ‘Wow, tilbyder vi endnu ikke grønlændere i Danmark at kunne bevare deres sprog’, husker Camilla Maahr, at hun tænkte.
Kort tid før sommerferien skrev hun til Modersmålsskolen, som “lynhurtigt” reagerede. Henvendelsen faldt samtidig med, at Københavns Kommune netop indførte de nye regler om at oprette grønlandskundervisning, så snart der lå blot en enkelt tilmelding.
Hen over sommeren ansatte Modersmålsskolen en grønlandskunderviser og fik oprettet et hold.
Camilla Maahr, der er opvokset i Nuuk, informerede derefter på det sociale medie Instagram om muligheden, og flere tilmeldinger kom til.
Nu er der fem børn og unge på holdet, der en gang om ugen bliver undervist i grønlandsk.
- Jeg føler en tilknytning til den grønlandske kultur, selvom jeg oprindeligt er dansk, fordi jeg er opvokset i Nuuk. Derfor er det vigtigt for mig, at vi også taler grønlandsk derhjemme, og at jeg kan give min søn en tilknytning til Grønland. Når han går til grønlandsk, er det en måde også at tage den grønlandske kultur med ind i vores hjem, siger Camilla Maahr.
Fra mund til mund
Hos Modersmålsskolen, der holder til på Tove Ditlevsens Skole i København, glæder lederen Unn Kristensen sig over, at grønlandskundervisning nu er blevet en realitet.
Hun har tidligere forsøgt at udbrede tilbuddet til de københavnske skoler. Men nu, hvor der er oprettet et hold, begynder henvendelserne at tikke ind, fortæller hun.
- Det er nemmere, når holdet er etableret, fordi det lettere går fra mund til mund. Der kommer løbende tilmeldinger, fordi muligheden er der, siger Unn Kristensen.
Foreløbigt gælder den særlige indsats i Københavns Kommune kun det nuværende skoleår.
- Men vi håber virkelig, at bevillingen fortsætter efter dette år, og at folk griber den, siger Unn Kristensen.
Samtidig håber Marie Annelise Kahlig, lederen af Det Grønlandske Hus i Aarhus, at tiltaget i Københavns Kommune kan inspirere andre kommuner til en lignende model.
- Tilbuddet er med til at signalere inklusion og anerkendelse af Grønlands særlige status i rigsfællesskabet og de særlige rettigheder, som borgere med grønlandsk baggrund i Danmark burde nyde godt af, siger hun.
