Forsker om Parisaftalen: Ved tiltrædelse får Grønland international anerkendelse

Grønland vil tiltræde FN’s Parisaftale, der forpligter Grønland til at bidrage til den globale reduktion af drivhusgasser.

Det har et flertal i Inatsisartut bestemt onsdag.

Ifølge lektor ved Arktisk Samfundsvidenskab & Økonomi og leder af Nasiffik ved Ilisimatursarfik, Rasmus Leander Nielsen, kan en tiltrædelse i den internationale klimaaftale være en fordel for Grønland på den internationale, politiske scene.

- På en måde virker det absurd, at Grønland ikke har tiltrådt Parisaftalen tidligere, når det netop er her i Arktis, at klimaforandringerne er mest grelle. Ved at tiltræde aftalen får Grønland anerkendelse og kommer ind i et FN-system, som tager klimaforandringer alvorligt, siger Rasmus Leander Nielsen.

Parisaftalen, der blev indgået til COP21-konferencen i Paris i 2015, har været til politisk diskussion i flere år herhjemme.

Tiltrædelse uden Danmark

En af diskussionerne har været, hvorvidt en grønlandsk tiltrædelse egentlig vil være selvstændigt.

Den seneste advokatundersøgelse af naalakkersuisuts beslutningsforslag om at tiltræde aftalen klargjorde, at fordi miljø – og dermed også klima – er et hjemtaget område, så er det Grønland selv, der vedtager aftaler og forpligtelser indenfor klima.

Ifølge Rasmus Leander bevæger Parisaftalen sig ind i en gråzone, fordi udenrigspolitik er et dansk anliggende, mens klima er et hjemtaget område.

- Grønland sidder ved bordenden af forhandlingerne om Parisaftalen, men det er stadig i tæt arbejde med de danske myndigheder, siger Rasmus Leander Nielsen.

Rasmus Leander Nielsen sammenligner forhandlingerne med fiskeriområdet, hvor det stort set er Grønland, der fører forhandlingerne med de internationale aktører såsom EU. Her kender Grønland, Danmark og EU tydeligt grænserne mellem fiskeripolitik og udenrigspolitik.

Økonomiske bekymringer

Det er særligt Siumuts bekymring om de økonomiske konsekvenser ved en klimaforpligtelse, der har holdt Grønland fra at tilslutte sig aftalen.

- Dette skyldes, at der har manglet dokumentation for, hvad fordelene og ulemperne er ved at tiltræde Parisaftalen, sagde Siumuts formand Erik Jensen onsdag til KNR.

Den økonomiske bekymring er noget, som Siumut deler med andre lande, der også har eller vil tilslutte sig Parisaftalen, forklarer Rasmus Leander Nielsen.

Lande som for eksempel Sydafrika, der er særligt ramt af klimaforandringer, men som ikke udleder lige så meget CO2 som for eksempel USA og Kina.

- Argumentet har været, at Parisaftalen ikke må være til hinder for væksten og Grønlands mål om at gøre sig mere uafhængig af bloktilskuddet, siger Rasmus Leander.

Hvad så nu?

Nu hvor Inatsisartut har stem for en tiltrædelse, skal politikerne finde ud af, hvor de gerne vil reducere Grønlands CO2-udledning.

- Det vil der fortsat være diskussion om. Det kunne for eksempel være, om hvorvidt de nye lufthavne og flere fly skal tælle med i målene om reducering af CO2, siger Rasmus Leander Nielsen.

Hvor, hvordan og hvor meget CO2, der skal reduceres, vides ikke. Dog har Siumuts formand allerede meldt ud, at:

- Vi vil gerne have økonomisk vækst, og Parisaftalen bliver ikke bremseklods for det. Vi har også sikret, at bygder, yderdistrikter, fiskere og fangere ikke bliver belastet af aftalen, sagde Erik Jensen onsdag.

I en pressemeddelelse har naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund fra IA sagt, at en klimastrategi vil blive udarbejdet i samarbejde med borgere og erhvervslivet.

- Strategien skal indeholde klimamålsætninger og lægge retning for, hvordan Grønland kan opnå økonomisk vækst sammen med den grønne omstilling, siger Kalistat Lund.

Naalakkersuisut forventer at aflevere Grønlands klimastrategi til FN’s Klimakonvention (UNFCCC), så den får effekt fra 2030.