Flertal har stemt: Grønland skal tiltræde Parisaftalen

Siumut har besluttet sig, og dermed har et flertal i Inatsisartut nu stemt for, at Grønland skal tiltræde sig Parisaftalen, der forpligter Grønland til at bidrage til den globale reduktion af drivhusgasser.

Arbejdet med aftalen har været længe undervejs. I november 2021 oplyste formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede fra Inuit Ataqatigiit, at Grønland ønskede at tiltræde sig Parisaftalen.

Men den plan røg i vasken, da IA skiftede deres daværende koalitionspartner Naleraq ud med Siumut. For Siumut har helt indtil nu været tilbageholdende med at melde klart ud, om de er for eller imod, at Grønland melder sig ind i klimaaftalen.

- Dette skyldes, at der har manglet dokumentation for, hvad fordelene og ulemper er ved at tiltræde sig Parisaftalen, siger Siumuts formand Erik Jensen til KNR.

Men nu er alle Siumuts tvivlsspørgsmål besvaret, og partiet er nu klar til at Grønland tiltræde sig aftalen.

På egne præmisser

I første behandling af beslutningsforslaget blev der lavet en såkaldt konsekvensanalyse af, at Grønland tiltræder sig Parisaftalen.

En advokatundersøgelse fandt frem til, at en grønlandsk forpligtelse ikke vil være helt selvstændig. Det skyldes, at da Danmark kom med i Parisaftalen, fik Grønland et såkaldt territorialt forbehold, fordi landet ligger under Kongeriget Danmark.

Men under Frednings- og Miljøudvalget yderligere arbejde med beslutningsforslaget, er der foretaget en ny advokatundersøgelse.

Undersøgelsen har fundet frem til, at fordi miljø - og dermed også klima - er et grønlandsk anliggende, så er det alene Grønland som kan gennemføre aftaler og forpligtelser indenfor klimaområdet. Derfor er det også Grønland selv, der skal meddele FN sit ønske om at tiltræde Parisaftalen.

- Når naalakkersuisut får mandat fra Inatsisartut, så kan vi forhandle direkte med FN. Derefter vender naalakkersuisut tilbage til Inatsisartut for at træffe beslutninger på baggrund af forhandlingerne med FN, siger Erik Jensen og fortsætter:

- Dermed er det Inatsisartut selv, der får lov til at bestemme, hvordan klimaaftalen kommer til at se ud, siger Erik Jensen

Klimamål uden økonomiske konsekvenser

Udover en national klimastrategi, så skal naalakkersuisut udarbejde et nationalt bestemt bidrag til en reducering af drivhusgasser – en såkaldt NDC (Nationally Determined Contributions).

NDC’ens konsekvenser for Grønlands økonomi afhænger af, hvordan naalakkersuisut vælger, den skal ud.

Grønland har blandt andet mulighed for at udelade nogle sektorer ved indtrædelsen i Parisaftalen. Man kan for eksempel sige, at udvinding af råstoffer og fiskeri ikke skal indgå i Grønlands mål for at reducere CO2-udledningen. 

Under hele processen har Siumut været bekymret for de økonomiske konkvenser af en tiltrædelse. Men den bekymring er nu væk.

- Vi vil gerne have økonomisk vækst, og Parisaftalen bliver ikke bremseklods for det. Vi har også sikret, at bygder, yderdistrikter, fiskere og fangere ikke bliver belastet af aftalen, siger Erik Jensen.

I en pressemeddelelse siger naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund fra IA, at en klimastrategi vil blive udarbejdet i samarbejde med borgere og erhvervslivet.

- Strategien skal indeholde klimamålsætninger og lægge retning for, hvordan Grønland kan opnå økonomisk vækst sammen med den grønne omstilling, siger Kalistat Lund.

Grønland vil reelt være underlagt Parisaftalen fra 2030, når landets NDC er afleveret til FN. En NDC gælder for fem år ad gangen.