Great Greenland genoptager forarbejdning af netsider

Det vakte opsigt da Naalakkersuisut i starten af året meddelte at de godt nok ville fortsætte indhandlingen af netside skind, men bagefter kassere skindene.
Skrevet af Karsten Sommer
10. maj 2016 10:42

Men nu er det lykkedes Naalakkersuisut at få Finansudvalgets opbakning til en tillægsbevilling, der muliggør en genoptagelse af forarbejdningen af netsider.

Det fortæller Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq i en pressemeddelelse.

Han erkender at Great Greenland har været under stort økonomisk pres i en meget lang periode.

Læs også Sælskind skal ikke destrueres alligevel

- Det har således været nødvendigt men en gennemgribende genopretningsplan for at få selskabet på ret køl igen - udtaler Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq:

I samarbejde med Finansudvalget har man fundet midler til en tillægsbevilling, der muliggør genoptagelsen af forarbejdningen. Og Naalakkersuisut har ligeledes søgt Finansudvalget om en bevilling på 0,8 mio. kr. til at lette Great Greenlands finansieringsomkostninger, skriver Vittus Qujaukitsoq.

Læs også Great Greenland vil nedbringe små indhandlinger af sælskind

Læs også Ny strategi: Indhandlede sælskind kasseres